Plader

Honning & Mudder: Mensch oder Hund EP

Honning & Mudder forsøger at skildre deres hverdag gennem fem numre. Desværre er det en hverdag, det ikke virker synderlig interessant at få et indblik i. Men dermed ikke sagt, at den er komplet ligegyldig.

Den baggrundsinformation, der er at finde om Honning & Mudder, er mildest talt sparsom. Alle de veje, jeg følger på nettet, ender samme sted: ved en skrivelse af frontmand Mikkel Almholt. Denne skrivelse indeholder en kort biografi, en opremsning af inspirationskilder og så et uinteressant tekststykke om klaveret som instrument.

Det er netop klaveret, der er omdrejningspunktet på denne fem numre lange ep. Og så vidt jeg kan forstå på Almholt, skal tangenterne virke som et direkte talerør mellem hans verden og lytteren – som en afspejling af den virkelighed, han lever i.

Det musikalske udtryk af denne virkelighed manifesterer sig i et sæt meget markante trommer, et hårdtslående klaver og en håndfuld dansksprogede, letfordøjelige tekster. Derudover bliver musikken lejlighedsvis plastret til med diverse effekter. Teksterne har deres højdepunkter, specielt i den marcherende “Bare rolig”, hvor tekstens enkelhed supplerer musikkens simple og markerede form. Desværre er nummeret også det eneste interessante på pladen, der med sin umiddelbare enkelhed og ærlighed illustrerer dét, jeg tolker som en tømmermændsverden med teksten (jeg tager forbehold for fejlagtig aflytning): »Bare rolig hjernen kommer snart tilbage / han skal bare lige ha’ sig et par dage,« der næsten råbes ubarmhjertigt ind i hovedet på lytteren, mens den hamrende rytme slår sin håndværkertakt – et sandt mareridt for den lidende søndagssyvsover. Men eftersom vokalen er meget svær at forstå, vil jeg ikke udelukke, at der synges ‘hannen’ og ikke ‘hjernen’, og pludselig bliver sangen til et indblik i parforholdsproblemerne, og oplevelsen ændres fuldkomment. Jeg tvivler stærkt på, at det er gjort overlagt, men det er stadig hamrende fascinerende.

Resten af pladen er enten meget forudsigelig eller også alt for ambitiøs. Flere minutter lange instrumentalstykker bliver kastet i hovedet på lytteren, f.eks. i den afsluttende “Så”, hvor tempoet og fyldigheden gør oplevelsen enerverende og hovedpinefremkaldende. Det er alt for tungt, alt for længe.

Intentionen er god nok, men man savner en alsidighed i skildringen af virkeligheden – nu kender jeg selvfølgelig ikke den virkelighed, Honning & Mudder lever i, men jeg har meget svært ved at tro, at den er så ensidig, som albummet skildrer. Vi får et indblik i noget, der minder om en hård, kaotisk verden, der holdes sammen af nogle faste rammer. Det er den opskrift, der ligger til grund for størstedelen af numrene, og derfor ender de også med at smage ens.

Men derfor skal det ikke benægtes, at mulighederne er der. Specielt i den føromtalte “Bare rolig”, der er et nummer, jeg efterhånden er blevet lidt forelsket i, hvor intentionen bryder igennem og gennemføres vellykket. Det er også det nummer, der gør, at jeg ikke vil slippe Honning & Mudder helt af syne.

Hele albummet kan høres her.

★★½☆☆☆

Deltag i debat