Koncerter

Roskilde ’10: Kings of Convenience, 03.07.10, Arena

Skrevet af Camilla Grausen

Erlend Øye og Eirik Glambek Bøes afslappede musik var en perfekt vækning, der masserede de hårdt prøvede festivalører. Samtidig underholdt duoen godt, mens de skabte en hjertelig fællesskabsstemning på Arena.

Kings of Convenience startede lørdagen blidt; perfekt til tømmermænds-, søvnmangels- og hedeslagsramte festivalpublikummer.

Kings of Convenience startede lørdagen blidt; perfekt til tømmermænds-, søvnmangels- og hedeslagsramte festivalpublikummer.

Den norske bekvemmelighedsduo Kings of Convenience bestående af Erlend Øye og Eirik Glambek Bøe spillede for det største publikum nogensinde i deres ellers internationalt succesfulde karriere. Det skete på Arena tidligt om eftermiddagen på Roskildes varmeste dag. De to herrer alene på scenen med hver sin guitar og deres fælles harmoniske vokaler startede ganske sagte. For Kings of Convenience er jo rolig og behagelig musik af den slags, hvor masser af instrumenter eller effekter er unødvendige, og de akustiske guitarer og stemmerne i sig selv er nok  easy listening – ment på den absolut bedste måde. Så hvis nogen vil anklage Kings of Convenience for at være stille, er det som at anklage vand for at være vådt.

Samtidig blev det stille komplementeret af duoens gode publikumsaktivering og små idéer. Tidligt i koncerten var der f.eks. lidt problemer med Erland Øyes akustiske guitar, og han erklærede, at det var et rigtig ærgerligt sted at stå med en guitar, der var i stykker. Mens problemet blev løst, satte duoen gang i en énguitarsudgave af Lesley Gores “It’s My Party”, og det var unægteligt god humor fra de to norske nørder – der ikke så ud af ret meget på den kæmpestore scene – at begræde deres fests kollaps pga. en usamarbejdsvillig guitar med et festnummer.

Kings of Convenience bød på en blanding af blide numre fra deres tre albums med “I Don’t Know What I Can Save You From” og “Misread” som særligt nævneværdige. Men højdepunktet var ikke et bestemt nummer – det var den stemning, de to yderst sympatiske troubadourer fremkaldte. Det store, varme telt var fyldt med roligt smilende ansigter, som Kings of Convenience aede blidt, samtidig med at duoen forstod at underholde. Således blev der danset af Erlend Øye, hvis aspargesben under shortsne minder én om, hvorfor han også kalder sig The Whitest Boy Alive. Og da publikums taktfaste klappen blev kastet tilbage af teltdugen og besværliggjorde guitarspillet for duoen, bad de os om i stedet at knipse det bedste, vi havde lært: »Can we have some more snapping, please?« På den måde blev publikum sat til at knipse, hoppe og synge kor til duoens fløjlsbløde melodier.

Undervejs i settet til nummeret “Stay Out of Trouble” blev det lille band udvidet med en italiensk bassist og en tysk violinist, der naturligvis gav musikken et løft, og tilføjelsen var en del af koncertens gode flow.  Til slut indledte Erlend Øye “I’d Rather Dance with You” med mere vidunderlig, nørdet dans og havde publikum i sin hule hånd i nummeret, der nærmest er uhørt uptempo i Kings of Convenience-sammenhæng. Det efterlod publikum i en meget god, varm stemning, der var den perfekte start på festivalens lørdag. Som Kings of Convenience varslede allerede med debuten, Quiet Is the New Loud, er stille ganske vist det nye højt. Og knipse det nye klappe.

★★★★★☆

Deltag i debat