Plader

Vibeke Falden: Debut

Med sin laptop som kompositorisk redskab har Vibeke Falden skabt et fremragende debutalbum. Gennem twistede, iørefaldende melodier og soundscape-relaterede produktioner rammer hun en lyd med et stort potentiale.

Der er nye toner på vej på den elektroniske musikscene i Danmark. Det er i hvert fald den umiddelbare fornemmelse, jeg får ved at lytte til Vibeke Falden, der med sin blanding af melodiøs pop og eksperimenterende electro-beats skaber et uhørt fængende, men samtidig kreativt musikalsk udtryk. Med Faldens første plade, Debut, er det svært ikke at udtrykke begejstring over hendes måde at imødekomme musikkens ‘less is more’-filosofi med gennemtænkte og skarpe produktioner.

Vibeke Falden hører til den stadigt voksende generation af laptop-musikere, der ser computeren som den skabende drivkraft i musikken. Debut er skrevet, indspillet og produceret af hende selv og er, lidt usædvanligt, et dobbeltalbum med to næsten identiske plader – dog med danske tekster på den ene og engelsksprogede på den anden. Jeg har klart nydt førstnævnte mest, men den såkaldte UK-versions berettigelse kan dog ikke helt fornægtes. Falden har på trods af sin beskedne diskografi allerede turneret flittigt både inden- og uden for de danske grænser, ligesom hun i februar 2010 fungerede som opvarmning for Imogen Heap i Pumpehuset (hvor hun efter sigende skulle være blevet håndplukket blandt 40 kandidater). Netop Imogen Heap er da også en nærliggende, musikalsk reference til Falden.

Albummets åbner og førstesingle ”Dykker Ned” er et fornemt bevis på Faldens evner som sangerinde, sangskriver og producer. Et enkelt beat bestående af forskellige samples blandes med en ørehængende melodi og Faldens behagelige stemme – hitkvaliteterne er ikke til at tage fejl af hér. Den næste skæring, ”Skynd Dig”, er mere up-tempo, men stadig lige så udadvendt og pokkers fængende som førstnævnte. Med sin kombination af mandlig spoken-word og lækre vokalarrangementer betoner Falden den nærmest legende, men samtidig gennemtænkte popmelodi, der med sit elektroniske touch leder tankerne hen på etablerede navne som Goldfrapp, Mika og tidligere nævnte Imogen Heap. Teksterne er sparsomme, men langtfra banale eller overflødige, da de på en gang fremstår ligefremme og eftertænksomme og formår at være i balance med musikken.

Det er imidlertid ikke kun ved den gode melodi, at Faldens debut udmærker sig. Også den interessante produktion gør positivt indtryk og efterlader lytteren med tanken om, at der virkelig er kælet for de små detaljer. Langt hen ad vejen tager pladens otte numre udgangspunkt i simple melodilinjer eller beats, hvor der efterfølgende bygges ovenpå med et væld af perkussive soundscape-elementer og spændende reallyd-samples. Dette bidrager samlet set til en organisk lyd, hvor Falden skaber en rød tråd mellem de forskellige instrumenter og lyde uden at gå på kompromis med melodien. Jeg forestiller mig, at Falden utvivlsomt må have lyttet en del til legendariske soundscape-komponister som R. Murray Schafer og John Cage.

Min eneste reelle anke ved Debut er varigheden. De godt 35 minutters electropop holder et imponerende niveau hele vejen igennem, men lytteoplevelsen måtte for min skyld gerne have været forlænget med et kvarter. Det er og bliver dog småting, eftersom dette album med stor sandsynlighed ikke bliver Faldens sidste. Hendes talent for at smede fængende melodier sammen med en spændende, alternativ produktion kan ikke betvivles. Debut er ganske enkelt fremragende, og noget skal gå galt, hvis ikke vi kommer til at høre meget mere til Vibeke Falden i fremtiden.

★★★★★☆

Deltag i debat