Artikler

Den udvidede musikalske legeplads – om tre små pladeselskaber

Skrevet af Camilla Zuleger

Hvor musikindustrien arbejder for, at musik skal være let at skaffe og høre, er der kræfter, der trækker i en anden retning. Undertoner har talt med nogle mindre pladeselskaber, som ikke følger den gængse sti.

Der findes pladeselskaber, der både er en del af pladebranchen og samtidig ikke spiller efter de almene regler. Hvor musik nærmere anses for at være et kunstprodukt frem for et kommercielt produkt, og hvor udgivelserne er helstøbte kunstobjekter, kun udgivet på vinyl eller måske ligefrem er gratis.

Det er efterhånden svært at snakke om en pladebranche, fordi et sådant begreb i dag skal dække over så vidt forskellige former for pladeselskaber og udgivelsespolitikker, at et enkelt begreb ikke giver mening. Flere og flere pladeselskaber vender bøtten i vejret og nytænker, hvordan musik skal udgives anno 2011. Det er ikke en selvfølge – til trods for Apples og Itunes’ ret faste tag på musiksalg – at musik udkommer digitalt, det er ikke en selvfølge, at det udkommer i et uendeligt antal eksemplarer, og det er alt andet end sikkert, at der er nogen, der tjener noget særligt på udgivelsen.

»Mystikken og det nærmest uopnåelige ‘otherness’«
Det efterhånden ret veletablerede pladeselskab Second Language har valgt slet ikke at have digitale udgivelser, men derimod kun at udgive musik i fysisk format.

»Vi finder dét at betragte musik som hurtige kalorier – digital fast food, om du vil – frastødende,« siger Martin Holm fra Second Language, der samtidig fortæller, at deres mål er »at geninstallere musik som værende et ‘artefakt’, hvor cover og artwork matcher den gode musik, vi udsender.«

Second Language har bl.a. udgivet Klimas "Serenades & Serinettes", der også er anmeldt her på siden.

Og netop artworket er virkelig noget, der kræses for hos Second Language – alle deres covers bliver nemlig lavet i hånden, hvilket også får den naturlige konsekvens, at pladerne kun udkommer i et begrænset antal. Alt dette skulle gerne føre til en bevidstgørelse hos lytterne og få musik og produktionen af denne til at handle om andet og mere end salgstal og bundlinjer.

»Vi ønsker at genskabe dét at betragte musik som noget, man værdsætter og koncentrerer sig om, frem for blot bevidstløst at konsumere.«

Second Language er ikke bange for at lide under pladebranchens temmelig barske vilkår – ikke mindst, fordi de mener, at branchen på nogle punkter har spillet fallit.

»Pladebranchen har glemt, hvad der i første omgang gjorde plader så værdifulde: Mystikken og det nærmest uopnåelige ‘otherness’, som en plade engang stod for.«

Musik til folket
Et andet lille og splinternyt pladeselskab er Father Figure Records, der bestemt heller ikke har til intention at bukke under for et regelsæt, der bygger på, at musik er noget, man tjener penge på. Deres første udgivelse kommer på gaden den 8. november og bliver debutalbummet fra Dad Rocks!, som Undertoner tidligere har interviewet i forbindelse med Spot Festival 2011.

Father Figure Records' første udgivelse bliver Dad Rocks!' "Mount Modern".

Dad Rocks!’ første fuldlængde, Mount Modern, udkommer under Creative Commons-licens. Et system, der giver kunstneren ret til at vælge, hvilke rettigheder, han eller hun ønsker at beholde. På den måde bliver der lagt op til en evig skabelsesproces, hvor alle frit kan remixe, sample og dele musikken.

»Vi har ikke lyst til at forbyde denne kreative deltagelse, og vi ser det hellere som en gave og endnu en platform til nye ører, at disse kreative fans bearbejder vores musik og distribuerer de ændrede værker til venner og familie via web 2.0, såsom Youtube, Facebook, Soundcloud og Twitter,« siger Snævar Njáll Albertsson, der er manden bag Dad Rocks! og Father Figure Records.

Den idé har ført til, at der med selskabets første udgivelse, Mount Modern, samtidig udkommer et remix af pladen, som 12 forskellige fans har lavet, og som er ganske gratis.

»Med Creative Commons bliver musikken simpelthen friere, uden at vi giver afkald på vores kommercielle interesser. Efter vores mening er det en bedre balance mellem musik, bruger, kunstner og kreativitet end hvad, den traditionelle ophavsret tilbyder os.«

»Vinylen skal nok klare sig«
Hos Neh-Owh Records, der har eksisteret siden 2007, er det heller ikke pengene, der styrer showet, men snarere den store trang til at udgive al den musik, som selskabet mener fortjener at komme på plade.

Neh-Owh Records har senest udgivet The Boy the Man the Pale.

»Når der ikke er nogen penge i det, skal det til gengæld være sjovt. Hvis der så kommer penge i det, er det bare ekstra super,« udtaler Mikkel Knudsen, der står bag Neh-Owh Records.

Hos New-Owh Records findes inspirationen i at blande genrer, og selskabet vil helst udgive musik, der har en uforudsigelig dimension. Selv siger de, at fokus først og fremmest ligger på elektroniske hybridgenrer og psykedelisk folk, og de indrømmer, at de nok er lidt selvhøjtidelige.

Måske netop derfor kommer det heller ikke som nogen overraskelse, da de fortæller, at de primært udgiver på vinyl. Hos Neh-Owh Records bliver branchens usikkerhed fuldt ud anerkendt, men »vinylen skal nok klare sig,« siger de og tilføjer:

»Det er svært med cd’er lige nu, så er kassettebånd nok bedre.«

Modstrøm
Den musikalske legeplads er kort fortalt blevet større. Der er ingen snævre rammer, og du kan få lov at gøre nogenlunde, som det passer dig. Det eneste krav, der synes at være, er, at du selv kan stå inde for det. Og det uanset hvilken front du kæmper for i den digitale krig.

Musikken tages seriøst i de små kroge af det danske pladebranchelandskab. Der lægges her vægt på kunstnerisk kvalitet frem for hurtige salgstal, og et dansevenligt beat træder i baggrunden for et velkomponeret nummer, der bryder de gængse opfattelser af musik. Det er muligvis knapt så let at finde vejen hen til denne del af den danske musik, som det er at streame P3’s playlister. Til gengæld synes fornøjelsen, når det lykkes, at være så meget desto større.

Der er i hvert fald lagt op til, at musik er noget, man tager stilling til og ikke bare sluger råt. Du kan finde din plads i musikverdenen, hvad enten du vil nyde den nostalgiske lyd fra vinylen, eller du vil være med til at skabe ny musik ved at remixe andres. Håbet er altså at finde i afkrogene for dem, der ikke mener, at Itunes er det ubetinget bedste alternativ.

Deltag i debat