Plader

The xx: I See You

Fem år skulle der gå, før britiske The xx var klar til at dele deres tredje udspil med de fans, der siden Coexist fra 2012 har ventet i spænding. Nu er spændingen indfriet med I See You, som holder den minimalistiske linje fra de to foregående album, men samtidig giver plads til en mere eksperimenterende produktion.

Meget er sket for trioen The xx, bestående af guitarist Romy Madley Croft, bassist Oliver Sim og producer Jamie “xx” Smith, siden udgivelsen af deres andet album, Coexist. Under navnet Jamie xx udgav Jamie Smith som bekendt den anmelderroste, skelsættende In Colour i 2015, hvor han for alvor fik et outlet for sine fænomenale evner til at sample og remixe numre op i en højere enhed. På In Colour optrådte både Croft og Sim som features, og de to vokalister har også hver især været aktive sideløbende med indspilningerne af I See You.

I See You indikerer en ny æra for The xx og deres minimalistiske electropop. Hvor debuten xx og andenudgivelsen Coexist ikke gav meget plads til produktionsmæssige udskejelser, har Smith fået mere spillerum på I See You, som på én gang forsøger at fastholde gruppens notorisk stramme lyd og samtidig byde velkommen til en mere spændende og eksperimenterende produktion. Det er tydeligt, at Smiths succes som producer og DJ har vundet indpas i udformningen af gruppens seneste udgivelse. I See You er på den måde The xx post In Colour, hvilket næsten synes uomgåeligt.

Pladen har mere tempo, mere fylde, og flere af den slags breaks, som Smith mestrer. Men vi er ude i marginale forandringer. Selvom trioen har bevæget sig i en mere eksperimenterende retning, formår de ikke tage skridtet fuldt ud. Numre som “A Violent Noise”, “Brave for You” og “I Dare You” er kedeligt uvarierede. Selvom minimalismens æstetik ikke skal underkendes, står de numre stadig tilbage som forglemmelige stykker musik.

At musikken ikke sætter sig fast i hverken krop eller hukommelse skyldes i nogen grad også Romy Madley Croft og Oliver Sims vokale dominans på samtlige 10 numre. Den intime samtale fra de to foregående plader fortsætter og centrerer sig igen om kærlighed, hjertesorg og følelsen af at være ung og frygtsom. »Young hearts / all need love / call it a lesson,« synger Croft på et af pladens højdepunkter, førstesinglen “On Hold”. Croft og Sim er ikke bredt-rangerende vokalister, men deres flade, og til tider monotone levering, understøtter den gennemgående følelse af hjælpeløshed. Det er lyden af to sårede personer på hver sin side af en dør, ingen af dem tør åbne.

Det er sparsomt med deciderede højdepunkter, men igen må Jamie Smiths produktion fremhæves, som særligt på åbningsnummeret “Dangerous”, “Say Something Loving” og “On Hold”, bevæger sig udover de ellers sparsomme arrangementer med både samples og blæseinstrumenter. Her mærkes en ambition og en retning mod et mindre stramt minimalistisk The xx, hvilket er et velkomment tiltag.  

I See You er The xx i et forsøg på at forny sig uden at bevæge sig for langt fra kernen af deres originale xx-lyd. Det lykkes til dels ved at give Jamie Smith mere plads til at lege med produktionen, men for mange numre står stadig som kedeligt unuancerede, hvilket giver følelsen af, at pladen mangler retning. Den virker som pladen mellem plader – den der tester vandets temperatur, inden den springer helt ud.

★★★☆☆☆

Leave a Reply