Singlr

Fredagssinglr: Squid – Narrator

Pressefoto: Holly Whitaker.
Skrevet af Simon Freiesleben

Vi fik ikke lov til at opleve britiske Squid på Roskilde Festival i 2020, men nu sender bandet en lovende teaser ud fra deres kommende debutalbum. “Narrator” er en sydende, klaustrofobisk og ekvilibristisk komposition, der sender forventningerne til debuten i vejret.

En ny britisk musik-invasion er så småt begyndt at skylle ud fra den gamle ø-nation over de seneste år. Den nye bølge tæller bands som black midi, Black Country, New Road og Squid, der alle består af ultraunge wunderkinds, som spiller math-inspireret postpunk med knudrede og teknisk overlegne kompositioner i maratonlængde.

Selvom de ikke umiddelbart har samme poppede gennemslagskraft som 60’ernes oprindelige british invasion eller 90’ernes britpop-giganter, så er der en velvoksen hype blandt musikanmeldere og -afficionados, som har skruet forventningerne voldsomt i vejret på trods af, at det endnu er relativt småt med deciderede fuldlængdeudgivelser. Der er altså i høj grad tale om en undergrundskulturel musikinvasion, men med deres seneste singleudspil viser Squid, at de ser ud til at kunne indfri de tårnhøje forventninger og mere til.

Singlen “Narrator” landede på streamingtjenesterne og som musikvideo den 27. januar. Musikalsk er der tale om en dynamisk komposition, der på tværs af lidt over otte minutter snor og vrider sig gennem adskillige tempo- og stemningsskift. Singlen starter ud med klare referencer til både Talking Heads og LCD Soundsystems tongue-in-cheek indie, men undervejs tager sangen en mørkere og mere støjende drejning, der sender tankerne imod bands som hedengangne Women eller en mere led udgave af Oughts mesterlige “Beautiful Blue Sky”. Afslutningen er dog så kompromisløst intens og klaustrofobisk, at den står helt for Squids egen regning.

Ifølge bandet selv er sangen inspireret af den kinesiske film Long Day’s Journey into Night fra 2018, og i en pressemeddelelse fortæller bandet, at sangen handler om en mand, der har mistet sit greb om virkeligheden til det punkt, at minder, drømme og virkeligheden flyder sammen i én stor pærevælling. Sangtitlen referer til det klassiske filmgreb med en upålidelig fortællerstemme, ligesom forsanger Oliver Judge igen og igen cementerer, at han er sin egen fortællerstemme, mens Martha Skye-Murphy på gæstevokalen mere og mere desperat insisterer på, at hun nok skal spille sin rolle i hans fortælling.

Det hele er visualiseret igennem drømmeagtige mareridtsscener i musikvideoen, som for en gangs skyld virkelig er værd at tjekke ud på grund af dens unikke visuelle stil.

Med sådan et brag af en førstesingle er der virkelig god grund til at glæde sig til den 7. maj, hvor debutalbummet Bright Green Field bliver sendt på gaden af Warp Records. Og så er det samtidig tilladt at ærgre sig gul og blå over, at en verdensomspændende pandemi fik sat en kæp i hjulet for muligheden for at se Squid ødelægge Pavilion på Roskilde Festival 2020 – men heldigvis taler alt for, at det britiske band nok skal få den mulighed igen på en fremtidig festival.

Leave a Reply