Der er mange ting at lære som nytilflytter til Staden. Den morderiske attitude, man bliver nødt til at tillægge sig i cykeltrafikken, den rette attitude for at begå sig på Vesterbro, og åbenbart også at Loppen ikke har samme militante tidspolitik som Vega. Her er kl. 21 kun et vejledende tidspunkt, der lader én svæve rundt i et mellemrum, der efter rygterne at dømme kan vare op til tre timer. Så jyden måtte søge anden underholdning. Heldigvis lå den snuskede, lokale billardbule lige om hjørnet; ‘Café Høvlen’ – lige dele høvlekitsch og friske blomster i et nikotintåget lokale, skønt sted.
Loppen var godt fyldt op denne aften. I det hele taget et fantastisk efterårsprogram, der sørger for musikalsk varme, mens alt andet lige så stille fryser til. The Morning Benders, der i år udsendte deres andet studiealbum, Big Echo, var opvarmning denne aften. Det californiske band har allerede sat sig i bevidstheden hos en stor del af indiepop-crowden. Fire fyre, ansigter som en barnenumse og en poppet lo-fi-vellyd, der synes at sætte streg under denne sommers 60’er-pop-tema. Lyden var dog ikke helt med bandet denne aften, så vokalerne druknede i den som oftest lettere støjende pop.
Stærkest stod “Cold War”, som bød på tvetydig uskyldighed, og “All Day Day Light”, som blev præsenteret som en dansesang (hvilket umiddelbart kun blev fulgt af en fyr på første række, der til gengæld også leverede en avanceret ‘lufttrommestikker møder håndklap’-dans).
“Excuses” sluttede koncerten af. Her blev der på forhånd opfordret til fællessang – lettere vovet, når man er på som opvarmning, men bandet slap okay helskindet fra det. Til at hjælpe publikum på vej blev der komponeret et »na na na«, der tangerede sukkersød barbershop, men det fungerede sommer-godt frem for øsregnende-skidt, især da bandet toppede loopet med en fed gang freestyle-støj til slut. En sødt støjende og velspillet optakt til hovednavnet.
Næst var det canadiernes The New Pornographers’ tur. Også de albumaktuelle i år med powerpopperlen Together – deres femte studiealbum siden debuten Mass Romantic i 2000. Neko Case og Dan Bejar, der ellers normalt synger med, var ikke med denne aften, men A. C. Newman og Kathryn Calder holdt skansen fint i front, mens bandet lod det ene powerpophit efter det andet stryge ud i hovedet på publikum.
Og folket tog det til sig. Lige fra starten var der hoppen foran scenen, vuggende hoveder og lejlighedsvis skrålen med. Repertoiret var en god blanding af de største hit fra de sidste 11 år, f.eks. blev “Up in the Dark” fyret af sted med Kurt Dahles energiske trommespil. Lyden var overvejende god, men af og til var det også her svært at skelne vokalerne fra resten af lydbilledet. En skam, når The New Pornographers nu netop for størstedelen slår sig op på deres vokalharmonier. Fængende hooks og effektivt repeterede omkvæd skortede det derimod ikke på. “Crash Years” solgte sig selv forrygende med fløjtesekvens og hele molevitten. Af ballader serverede de “Sweet Talk, Sweet Talk” og “Challenger”, der udgør nogle af de, for mit vedkommende, bedste numre fra de to sidste udgivelser (Together 2010 og Challenger 2007). Førstesinglen “Your Hands (Together)” med den karate-røvsparkende video kom også på banen.
Undervejs blev der serveret veloplagte kommentarer fra Newman. Det blev til en decideret kærlighedsbattle med den stående ske foran mig. Der blev overbudt på ‘we love you’-kontoen – ledsaget af ekstatisk dansen, der gik ud over undertegnedes fødder. Der var meget kærlighed i luften; til hurtige velserverede numre, powerpop, fællesbrok over politi og Nelly’s “Hot in Here”. Men måske også lidt for meget kærlighed. Selv begyndte jeg at blive udmattet omkring sang nr. 13, og da vi nåede slut-ekstranummeret (nr. 20!), var jeg klar til at segne.
Det var dog med et smil på læben, at jeg fik slæbt mig ud af salen og ind i en metro, drøntræt, men glad for at have set ‘toppen af poppen’ på Loppen.
