Fotos: Theis Kirkegaard Hauge / NorthSide
De store skærme i teltet fortalte ganske vist, at det band, der var trådt ind på NorthSides nye, overdækkede Rød Scene søndag eftermiddag, var Everything Everything. Men de allermest skarpe kunne ud fra det store banner bag herrerne på scenen regne ud, at de to store bogstaver – et ‘F’ og et ‘R’ – nok nærmere repræsenterede det skotske folk- og indierockband Frightened Rabbit. Og gudskelov for det, for det skulle vise sig netop at være skotternes lune musik og udtryk, der var den helt rette måde at starte NorthSides tredje og sidste dag, som blev skudt i gang med “Holy” fra Pedestrian Verse, skotternes nye album.
I modsætning til forsangeren i franske Phoenix ville frontmand Scott Hutchison og de øvrige bandmedlemmer rigtig gerne være på NorthSide. De sagde til publikum: »We’re so fucking glad to be back in Denmark!« – og det så de også ud til at være. Bandet har tidligere gæstet landet, bl.a. på Roskilde Festival og i Aarhus by, hvor de havde varme minder fra den engelske pub Sherlock Holmes, hvortil de inviterede publikum senere på aftenen. Denne eftermiddag spillede Glasgow-fyrene også koncerten med skålen og energi som var klokken 21 på en pub frem for 14.30 i et jysk telt. Indfølt, ukrukket og med solid skotsk accent.
Pedestian Verse var stærkt repræsenteret på Frightened Rabbits sætliste, og numrene fra bandets nye, femte album gjorde sig rigtig godt live. Ud fra den begejstrede hujen fra den forreste og allermest entusiastiske del af publikum, var jeg eksempelvis overbevist om, at Hutchinson påbegyndte et gammelt hit, men det viste sig at være “Woodpile” fra Pedestrian Verse, der allerede nu fik sådan en modtagelse. Numrene er altså faldet i god jord hos Frightened Rabbits danske fans, og også “Backyard Skulls” tegner til at blive en ny favorit.
Dog gav skotterne os også numre fra de tidligere album, for eksempel “Modern Leper”, “My Backwards Walk” i en mere energisk rockende udgave samt den folkede “Old Old Fashioned” fra deres The Midnight Organ Fight (2007). Også The Winter of Mixed Drinks (2010) var repræsenteret med blandt andre “Swim Until You Can’t See Land”, og som det sidste (eller var det næstsidste?) nummer blev det til den syng-med-velegnede “Living in Colour” fra samme album.
Både de akustiske guitarer og den traditionelle, folkede lyd samt de elektriske og de mere indierockede toner prægede bandets koncert, og mange guitarer blev da også byttet ud og krydsede scenen i løbet af de 50 minutter, koncerten varede, så vi fik både lidt af den ene og den anden lyd. Det krydsfelt, Frightened Rabbit her befinder sig i, fungerer rigtig godt for dem og ville bestemt kunne få publikum rigtigt med senere på aftenen.
Her klokken tidligt på eftermiddagen på festivalens tredjedag var publikum dog ikke helt så friske endnu, og de var ikke helt med på at skåle, hoppe eller klappe i takt i længere tid, hvilket jeg heller ikke kan bebrejde dem. Der var en hårdere kerne af Frightened Rabbit-fans, men trods den lidt tilbageholdende attitude virkede folk positive, blev hele koncerten og gav flot applaus mellem numrene. Det tydede på hovedsageligt at være et publikum, der ikke kender Frightened Rabbit så godt, men som kunne lide det, de hørte, og havde lyst til mere. Det var også den følelse, jeg stod tilbage med. Måske man kunne gentage succesen senere på aftenen (efter et par pints til at forbedre syng-med-evnerne) på Sherlock Holmes?
