Nyheder

Se ny video fra Chorus Grants kommende album

Skrevet af Anna Møller

Kristian Finne aka Chorus Grant udgiver albummet Space 24. februar, og nu kan du dykke ned i den sfæriske musikvideo til førstesinglen “O Everyone”.

Chorus Grant aka Kristian Finne udgør den ene halvdel af Cancer sammen med Nikolaj Manuel Vonsild fra When Saints Go Machine, og nu udgiver Chorus Grant så albummet Space den 24. februar via Tambourhinoceros. Førstesinglen “O Everyone” er netop blevet udgivet med tilhørende sfærisk video, som du kan dykke ned i herunder.

Cancer kunne man bl.a. opleve på sidste års Frost Festival, hvor Kristian Finne gav den på guitar og sang til bandets tredje koncert i dén konstellation. Det slap de ganske godt fra, og det er ikke overraskende i betragtning af, hvor erfarne musikere, d’herrer er.

Kristian Finnes lyd som aliasset Chorus Grant er indadvendt og næsten intim med fokus på velskrevet tekst sunget af en til tider skrøbelig vokal. Chorus Grants førstesingle udgives sammen med en musikvideo skabt af Jakob Steen, der tidligere har instrueret videoer for bl.a. Efterklang. Der er, så vidt vides, ingen planlagte koncerter med Chorus Grant lige pt, men mon ikke der kommer nogle muligheder for at opleve Kristian Finne med ensemble, når Space udgives i det spæde forår?

Leave a Reply