Det er en såret kriger, der sidder og venter på mig på en lille café i Sydhavnen i København. Venstre arm er i gips fra overarmen og ned, og ansigtet har fået et par skrammer efter det cykelstyrt, han var ude for et par dage tidligere.
Foruden at være frontmand og hovedsangskriver i bandet Dør Nr. 13, ernærer Lasse Storm sig som cykelbud i Københavns gader. Det er da heller ikke første gang, han er kommet til skade på cyklen; et slemt styrt tilbage i 2014 var lige ved at spænde ben for den musikalske drøm, inden den overhovedet var kommet i gang.
»Jeg havde lige booket min første koncert, hvor det bare var mig solo, og så vågnede jeg pludselig op på hospitalet med hjernerystelse og 36 sting i hovedet pga. indre blødninger under kraniet. »Der var du godt nok heldig,« sagde lægerne. »Okay, men kan jeg spille en debut-koncert på torsdag?« Jeg fik at vide, at jeg nok skulle regne med at tage en måned ud af min kalender, og så lå jeg bare der og kunne ikke lave noget det næst halve år. Det var det flotteste forår, solen skinnede helt vildt og byen larmede ind ad vinduerne, men jeg kunne hverken tåle lys eller lyd og havde bare kvalme og ondt over det hele. Så jeg kunne slet ikke overskue at skulle lave musik, eller noget som helst andet og havde egentlig mest lyst til bare at give op.«
Med tiden vendte den musikalske skabertrang dog tilbage, og hvad der først var tænkt som et soloprojekt er i dag blevet til en kvintet bestående af musikere fra bl.a. The Blue Van og Hymns From Nineveh. Bandet har de opkaldt efter en makaber Tivoli-forlystelse fra 90’erne, og sammen spiller Dør Nr. 13 energisk postpunk med skramlede guitarer og synth-elementer.
Ind til benet
Med rødder i syrerocken og en forkærlighed for støjende guitarflader begyndte Storm sin musikalske rejse et helt andet sted, end hvor bandet Dør Nr. 13 står i dag. Numre som “Solfald” og “Tager dig med” fra 2014-udgivelsen Langt ude nu tegner et billede af et band, der var mere optaget af transcendens og psykedeliske trip end kompromisløs punkattitude og tekster om virkeligheden.
»Jeg har altid set psykedelisk musik som sådan en frihedsting, hvor man kunne blande det hele, som man havde lyst til. Det var lidt på sin egen planet og i sin egen tåge. Jeg havde en eller andet trippet forestilling om transcendens og om at slippe ud af mit eget hoved, men faktisk syntes jeg bare, jeg gik mere ind i mig selv og blev låst i min egen hjerne. Jeg ville gerne ud af den lomme og skrive direkte til folk. Jeg ville skrive om virkeligheden – om mennesker. Jeg ville have noget, der var nu!«
Med en nyfunden kunstnerisk klarhed gjorde Storm og resten af Dør Nr. 13 det til deres mission at skære de nye sange helt ind til benet og fjerne alt, der var overflødigt. Resultatet er en EP, hvor det punkede er blevet mere punket, det poppede er blevet mere poppet, og det kunstneriske udtryk står skarpere end nogensinde før.
»Vi har arbejdet meget med ekstremer, og så har vi prøvet at lade være med at være så bange for at gå pop. Det er jo for åndssvagt, hvis du har et eller andet, der virker, og alle er oppe over det, og så tænke: »Nej, det kan vi ikke, for det er sgu ikke cool nok«. Så er det jo ikke musik længere – så er det bare et stilstudie. Musik skal være nu. Det skal bløde! Ellers kan det være fucking lige meget.«
Dør Nr. 13 bløder i hvert fald for musikken, og det har bragt dem helt frem i feltet af dansk musiks talentmasse. Som et af de mest lovende navne på den danske undergrundsscene gik de hele vejen og vandt KarriereKanonen i 2016. Det har bl.a. givet spilletid på P3 og P6 BEAT – singlen “E45” har i skrivende stund 204 afspilninger på P6 BEAT – men også mulighed for at optræde på SPOT Festival og Smukfest.
»Før KarriereKanonen spillede vi måske en koncert hver anden måned. Dengang var Dør Nr. 13 mest af alt et løst defineret fritidsprojekt. Men vi blev ligesom tvunget til at få styr på vores retning som band og bare gå med det. Det har nok gjort os mere fokuserede og hjulpet os med at finde ind til kernen af den musik, vi gerne vil spille, og den havde vi nok ikke fundet frem til på lige så kort tid, hvis ikke vi havde vundet KarriereKanonen. Så det har virkelig fremskyndet processen, og EP’en er så kulminationen på hele forløbet.«
Føler du, at I har en forpligtelse, nu hvor I har vundet KarriereKanonen?
»Jeg ved ikke, om det er en forpligtelse på den måde – det er mere et ansvar, som du kan vælge at tage eller lade være. Sådan en følelse af, at der er nogle mennesker, der synes, vi kan et eller andet. Vi er jo nødt til at tage stilling til, hvad det er, vi propper i folks ører, for selvfølgelig vil vi gerne skrive noget, der rører folk.«
Det ansvar skal Dør Nr. 13 forsøge at tage endnu længere, når de til sommer giver koncert på Roskilde Festivals Rising-scene. De fleste vil nok mene, at et job af den kaliber kræver intens forberedelse, men Storm mener omvendt, at man skal passe på med at forberede sig for godt.
»Det bliver jo alligevel aldrig, som man havde forestillet sig, så jeg tror, det er bedre bare at gå med øjeblikket. Det virker også som om, at vi i bandet har en eller anden naturlig antipati over for ting, der ligger for fast. Jeg har aldrig prøvet at synge foran så mange mennesker, og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle forberede mig på det. Men jeg er sikker på, det bliver vanvittigt at stå der – jeg tror sgu, det bliver en fest.«
I krig med ord
Jeres EP hedder Krigere uden vaaben. Er det jer, der er krigere uden våben, eller er der en anden historie bag titlen?
»Krigere uden vaaben er en hyldest til den danske digter Morten Nielsen. Han var modstandsmand og skrev digtsamlingen Krigere uden vaaben under besættelsen. Hans digte har et enormt nærvær, og de brænder så hårdt, at det gør helt ondt. Han har en stil, der er klinisk renset for alt overflødigt, og rent stilistisk og formmæssigt er han bare kirurgisk præcis. Der står virkelig ikke særlig meget i de få linjer, men alligevel står der bare alt! Jeg tænkte, at hvis jeg kunne tage det med videre, skære alt bullshit fra og nå ind til den hårde kerne uden at have så meget som et tegn for meget i mine tekster, så var jeg nået langt.«
Storm demonstrerer på den nye EP en lyrisk akkuratesse og stilsikkerhed, som har bragt ham, hvis ikke helt ind, så i hvert fald meget tæt på den hårde kerne – det fik Undertoners anmelder til at udnævne ham til rockpoet efter koncerten på SPOT Festival sidste år. Storm uddyber sin fascination af Morten Nielsens digte og løfter samtidig sløret for en underliggende melankoli, som viser sit ansigt fra tid til anden.
»Hver morgen når jeg vågner, og det er gråvejr, så har jeg en eller anden idé om, at nu falder det hele fra hinanden. Jeg synes, verden er blevet fucking vanvittig, og jeg synes på en eller anden måde, at Morten Nielsens digte indkapsler det meget godt. De er gennemsyret af en angst for, at tingene er forbi lige om lidt – at man ikke har nået at leve nok, at man ikke har nået at blive til nok, at livet måske sluttede, før det var fuldbragt.«
De seneste år har set en masse dansksprogede bands bryde igennem, og man kan vel godt tale om en decideret dansksproget bølge. Er det noget, I er bevidste om, når I skriver musik?
»Før Dør Nr. 13 startede, skrev jeg faktisk på engelsk. Jeg gjorde ret meget ud af mine tekster, fordi jeg synes, meget dansk engelsksproget musik er rigtig dårligt. Men jeg tænkte bare, at hvis jeg skulle være med til at skubbe sproget fremad, så var jeg nødt til at gøre det på mit modersmål. Det er også næsten som om, jeg kan se det i folks øjne, når jeg synger til dem, og nu ved jeg ikke, hvorfor jeg var så lang tid om at fatte det! Det er også som om, dansk kan et eller andet rent sonisk, fordi det er så hårdt. Det har på mange måder gjort mig mere bevidst omkring ordet som mit instrument, og det havde jeg ikke tænkt så meget over før.«
Niels Brandt fra The Minds of 99 har været co-producer på jeres nye EP. Hvilken rolle har han haft?
»Niels’ rolle har primært været, at han skulle komme ind udefra med friske øjne og prøve at vende tingene på hovedet. Han var god til at skære elementer væk, som ikke skulle være der, og det syntes jeg sgu var sjovt! Han hjalp os med at holde fokus på, hvor fanden vi var på vej hen, og så prøvede vi egentlig bare at gå med øjeblikket. Det synes jeg, man kan høre på et nummer som “E45”, som er blevet meget hårdere end noget, vi tidligere har lavet – mere punket og kompromisløst, men samtidig synes jeg også, det blev mere tilgængeligt. Det er blevet mere poppet og mere smadret på én og samme tid.«
Hvad skal der ske, når I er færdige med jeres tour?
»Planen er, at vi skal i gang med at indspille et debutalbum mellem touren og Roskilde-koncerten. Vi har allerede nogle numre, som godt kan ende derpå, og vi håber at kunne udgive noget i foråret næste år.«
Hvis bandet fortsætter takterne fra Krigere uden vaaben, kan fans af den mørkrandede beat godt begynde at glæde sig. Dør Nr. 13 runder deres Danmarksturné af med en koncert på hjemmebane i Pumpehuset d. 11. maj.
Krigere uden vaaben er produceret af Søren Christensen (Reptile Youth og Fallulah) i samarbejde med Niels Brandt (The Minds of 99).
