Koncerter

Arctic Monkeys, 02.06.18, Primavera Sound, Barcelona

Lørdag aften i selskab med Alex Turner og Arctic Monkeys i Barcelona. Foto: Sergio Albert/Primavera.
Skrevet af Daniel Niebuhr

Arctic Monkeys nyfundne loungerockfase fungerer ikke nødvendigvis særlig godt i udendørs rammer, men alligevel var det Sheffield-drengenes nye numre, der stod stærkest i Barcelona.

Jeg har vel egentlig ikke set Arctic Monkeys siden den sløje aften på Roskilde Festival 2014, hvor de kun var i begyndelsesstadiet af deres nu-laver-vi-loungerock-fase, som materialiserede sig fuldt ud i år med Tranquility Base Hotel & Casino. Det er forfriskende selv for et band, der både kan og vil være evigt transformerende, selvom det måske ikke nødvendigvis var den tilbagelænede og cool udgave af Sheffield-ensemblet, lørdag nat på Primavera Sound havde brug for.

De lagde ud med førstesinglen fra netop Tranquility Base Hotel & Casino, “Four Out of Five”, foran et sandfarvet bagtæppe og faux-træpaneler, der bar de enorme, lysende M-O-N-K-E-Y-S-bogstaver. Spektaklet kunne ikke have været en mere kliché udgave af tidlig 80’er-lounge, selv hvis Alex Turner havde droppet det hvide jakkesæt og de uddaterede briller med falmende orange toning.

Det er dog den scene, Arctic Monkeys anno 2018 har valgt at sætte, og man må kun medgive, at det blev udført med ubøjelig dedikation gennem koncertens samtlige 90 minutter. Så meget endda, at ældre numre som “Brianstorm” og “I Bet You Look Good on the Dancefloor” føltes fremmede og uden stor vildskab i deres nedtonede versioner. Så fungerede det i grunden bedre på de nyere numre som “She Looks Like Fun” og “Batphone”, mens AM’s mere civiliserede “Why’d You Only Call Me When You’re High?” og “Knee Socks” også lagde et godt fundament for en hyggelig – frem for rockende – aften i selskab med Arctic Monkeys.

Alex Turner er i sig selv en helt koncert værd; både når han giver den som kvindebedårende crooner og som en i grunden habil guitarist. Der er dog en lige lovlig stor påtagethed at spore i hans attitude, der sikkert skal fremstå cool, men allermest fremstår fordrukken, når han mumler sig gennem en håndfuld af sine mere afdæmpede linjer såvel som adresseringer til publikum mellem numrene. Det hjalp heller ikke, at lydniveauet i Barcelona ikke altid var helt på toppen, hvor udsving i volumen blandt andet var med til at ødelægge en særdeles mangelfuld fortolkning af titelnummeret fra Tranquility Base Hotel & Casino, som ellers i min optik er pladens bedste.

Det faste inventar i form af “The View from the Afternoon” og “R U Mine?” fik vi også, hvor førstnævnte ligesom andre af de ældre skæringer virkede energifattig og sløset. “R U Mine?” gik dog med stor selvfølgelighed rent ind og sendte publikum videre i natten efter en koncert, som aldrig rigtig nåede et særlig højt topniveau. Det kommer helt sikkert til at fungere markant bedre i Royal Arenas mere “intime” rammer. Hvor Arctic Monkeys åbnede med “Four Out of Five”, må jeg konkludere med Undertoner-ækvivalenten på karakterskalaen.

★★★★½☆

Leave a Reply