Julen nærmer sig med hastige skridt, og ak; sæsonen er over os, hvor Michael Bublé og Wham! bliver musikalsk tvangskost for de fleste de næste par uger. Er du allerede nu – kun en tredjedel inde i juleræset – ved at have nået din grænse for gennemspilninger af Tuborgs Julemusik 2021, men synes du alligevel, at det er for tidligt kaste håndklædet i ringen, hvad angår julesange, byder ”Baldur’s Gate” fra engelske Shame på et post-punket, alternativt indslag til juleplaylisten.
Efter nogle års boblen i Londons undergrund etablerede Shame sig på den britiske musikscene med post-punk spillet lige ud ad landevejen på deres første udgivelse Songs of Praise fra 2018, og de er siden blevet kendt som lidt af en tour de force live. De var tidligere i år aktuelle med opfølgeren, Drunk Tank Pink, og nu har de valgt at slutte året af med at udgive en selvudnævnt juleklassiker.
”Baldur’s Gate” åbner da også med nogle obligatoriske bjælder, men slår hurtigt over i noget absolut anti-julet bas og akustisk guitar, der agerer bagtæppe for forsanger Charlie Steens monotone levering af en vagt juletematiseret kærlighedshistorie. Sangen vinder dog ens frosne vinterhjerte med en spraglet, salmeinspireret guitarsolo/synth-passage og et ”uh-uh”-skønsangsfyldt crescendo, der både tilføjer et glimt i øjet og lytteværdig variation.
”Baldur’s Gate” har desuden tilpas charme og nok selvironisk kant til at falde i kassen med julesange, der rent faktisk også kan spilles mellem nytår og jul.