Selvom det var dagen derpå, var det ikke ligefrem et tømmermændsramt fremmøde, der dukkede op på Nova-scenen til fredagens første koncert med den alternative pop-kvintet Eee Gee. »Det er første gang, vi spiller på Northside Festival, og det har vi glædet os rigtig meget til,« sagde sangerinden Emma Grankvist med en beskeden og overvældet røst i sin stemme. Hun havde dog ingen grund til at have nogen tvivl, da det langt fra lød som første gang, de spillede på en festival som denne. Tværtimod tog de publikum i hånden gennem et smukt lydlandskab af kvalitetsprægede popmelodier i et organisk sammenspil.
Det er ellers ikke andet end to år siden, at Eee Gee trådte frem i lyset med deres debutsingle ”Favourite Lover”, og siden da er det gået stærkt med prisnomineringer og den anmelderroste plade Winning, som landede sidste år. Og da frontpersonen trådte ind til lyden af en drømmende basmelodi, iført slike-nattøj foran en facade beklædt af beigefarvede lagner, slog hun fast med syvtommerssøm, at retropop-gruppen er kommet for at blive. For vi skulle allerede være vidner til førstenummeret “New Years Ex” før publikum blev solgt til skønne opbygninger med en voldsomt indlevende vokal, som svævede hen over hovederne på alle de tilkomne festivalsgæster.
Og denne vokal er i højeste grad værd at standse ved et øjeblik. For det er sjældent, at en så krystalklar vokal som Emma Grankvists kan indtage et rum uden at overtrumfe alt andet. Hun besidder en enormt dragende stemme, der hviler så meget i sig selv, at man kunne lytte til den resten af dagen under solens stråler – uden problemer. Og den kvindelige bassist gjorde det kun smukkere med sine tårnhøje overstemmer. På samme måde spillede de fire resterende musikkere så harmonisk vellydende, at det hele smeltede sammen til et euforisk øjeblik, hvor publikum op til flere gange overtrumfede præsentationerne mellem numrene med begejstret hujen og klapsalver over hovederne.
På uptempo numre såsom discopop-maskinen “Perfect 10” og den nyeste single “Ghost House” brillierede sammenspillet på rytmisk vis og satte sommerglade elektroder i folks ben ud over de forreste rækker. Det næste øjeblik fik de vendt party-tallerkenen til et følsomt moment og gav næsten tårer i publikums øjne på balladen “You Don’t Have To Tell Me It’s Over”, hvor indlevelsen skar igennem alles hjerter. Jeg kan nogle gange få tankerne hen på Weyes Blood sangerinden, Natalie Laura Mering, når jeg lytter til ballader som disse. Og det er bestemt et kompliment herfra.
Bee Gees coveret “More Than A Woman” var også en sand publikumpleaser, som fik selv de bagerste rækker til at synge med på linjen »More than a woman to me.« Alt imens den blonde frontperson bevægede sig i drømmende cirkler med en akustisk guitar ved sin side. Hendes uberørte og hjertevarme stemme skabte et smukt og nostalgisk lydlandskab med hjælp fra en groovy bas og guitarist, der fyldte hullerne ud med vellydende melodiske bevægelser i ægte Kurt Vile stil. Det store bifald tydede også på, at publikum syntes, det var et særligt øjeblik.
Fredagens åbningskoncert udgjorde kort sagt et moment, hvor skønne harmonier flød sammen til en musikalsk svævetur på popeuforiske skyer. Og hvis du havde tømmermænd fra gårsdagens Muse koncert, så kan jeg love dig for, at de blev kureret med et skud drømmepop fra Eee Gee. Måske fordi, de havde medbragt så meget sjæl og autenticitet, som smittede af på alt omkring dem. Ærgrer du dig over at misse Eee Gee på Nova-scenen, så er deres sommerturné først lige begyndt, og de skal besøge alt fra Bilbao i bjergene til et surfcenter i Hundested. Hvis de fortsætter med at levere sådan her, så kan jeg kun forestille mig, at de går en rigtig lys tid i møde.
Foto: Anna Borgkvist
