Real Estate bevæger sig smidigt og behændigt hen over den sandbelagte bane, laver en undvigemanøvre omkring en slap trommeslager og beholder kontrollen over rundgangen, men fældes alligevel af en lydmand.
Skribent - Anna Møller
Michael Møller, 08.12.11, Lille Vega, København
Michael Møller har mange venner. Nogle var torsdag samlet på scenen i Lille Vega, mens andre stod og hyggetudede nede blandt publikum.
Florence and the Machine: Ceremonials
Florence Welchs grandiose stemme har fundet sin ligemand i et overgjort lydbillede, hvor max er for lille, og kompositionens evige bevægelse mod crescendo-crescendo-crescendo er udmattende.
Ane Brun: It All Starts With One
Ane Brun har brug for en mørk basbund for at holde diskanten til jorden, men på langt de fleste numre ender It All Starts With One alligevel i teatrelske hundefløjtehøjder.
Feist: Metals
Har Feist lavet et album med adult contemporary-muzak? Det er i al fald glimrende at spise sin aftensmad til.
The Boy the Man the Pale: White Mountains EP
Giv mig mere af det grimme, mere af det hæslige, så kontrasten til den skønne vokal står stærkere. Kom nu. Please.
Fredagsvideo: Oh No Ono: “The Tea Party”
Alligevel rimelig trist at få røvet alle sine instrumenter, ledninger, synths, optageudstyr, computere osv. og så måske ikke engang få det dækket. Det er sådan ca. sket for Oh No Onos studie Moono, og derfor er Oh No Ono denne uges fredagsvideo.
CANT: Dreams Come True
Produktionen er ikke til at sætte en finger på, men Grizzly Bears Chris Taylors solodebut som CANT er svær helt at få hold på. Den mørke og detaljerige elektropop efterlader aldrig et klart billede på lytterens auditive nethinde.
Fredagsvideo: Ducktails: “Hamilton Road”
I den kommende uge udgives Real Estates andet album, og i DEN anledning er ugens fredagsvideo Ducktails "Hamilton Road". Guitaristen Matt Mondaniles soloalbum fra tidligere på året har endelig fået visuelt sidekick, så det er bare op med benene, mister.
Hooray for Earth – »Generel menneskelig forvirring«
Polyrytmiske og lagdelte elektropopperler ankommer til multiinstrumentalist Noel Heroux' hoved som færdige numre, som han har til opgave at få optaget hurtigst muligt. Han fortæller her Undertoner om sangskrivningen og generel menneskelig forvirring.
Hooray for Earth: True Loves
Forestil dig Mew'sk kompositionsstorhed forenet med 80’er-synth-æstetik og vokal med tilbageholdt tristesse. Læg dertil et fyldigt og formfuldendt lydbillede, og så har du omtrent Hooray for Earths True Loves.
Causa Sui: Pewt’r Sessions 2
Causa Sui bevæger sig ikke i tid, men i rum. Causa Sui er hypermusik.
Kom gratis til koncert med Architecture in Helsinki
Architecture in Helsinki er fra Melbourne, Australien, og de vil have dig og en ven med til Rust, Nørrebro. Alt, du skal gøre, er at svare rigtigt på et spørgsmål om australierne og blive udtrukket.
Fredagsvideo: Zach Hill: “Green Bricks”
Turbotrommeslageren Zach Hill fra albumaktuelle Hella leverer denne uges smadrede fredagsvideo. Ja tak til trommer og entusiastiske smileybolde.
Kolors: s.t.
Luksus-lp'en Kolors fra den danske musiker af samme navn byder på seks alt.folkede popsange, der er velkonstruerede og vellydende på trods af alskens DIY og hjemmeproduktion.
Festival of Endless Gratitude 2011, søndag 18.09.11, København
Søndag stod i naturens tegn. Fra stressede isbjørne over junglelyde til indie-indianere lå det organiske som en rød tråd gennem afslappet folk, råbe-no wave og klaustrofobisk performancekunst.
Festival of Endless Gratitude 2011, fredag 16.09.11, København
Lang, lang fredag på Festival of Endless Gratitude, hvor atonale udflugter, rundgange og happy-feeding musikalsk set præger, før syren tager over, og gærcellerne begynder at vokse inde i hovedet.
Little Dragon – familien ekspanderer
Erik Bodin er en vred svensker. Han er også trommeslager i electropopbandet Little Dragon, som vi fik en snak med efter deres koncert på dette års Roskilde Festival.
Fredagsvideo: Mount Kimbie: “Carbonated”
Åh, fredag, du festens dag. I dag skal der ikke-danses til minimalistisk dubstep og gloes på videoer med teenagere, der snaver.
Elou Elan: All That Turns
I dynamikken mellem det skønne og uskønne, det kontrollerede og ukontrollerede, ligger adskillige skatte gemt. Elou Elan glimtrer for det meste i perfekte og forudsigelige toner, men et enkelt sted går det tilnærmelsesvist galt. Heldigvis.
