Det kan være rart, når man ikke behøver tænke så forfærdeligt meget over den musik, man lytter til. Sådan er det med Decibully, der har lavet en døsig popplade, der får én til at glemme ens bekymringer for en stund. Det er bare ikke altid, man har tid til det.
Skribent - Christian Mortensen
Immense: Hidden Between Sleeves
Hidden Between Sleeves er ikke for sarte sjæle. Postrockbandet har udvidet deres ensemble med sangeren Rocky Votolato, der med sine tekster ikke just gør musikken gladere.
Dialog Cet: Konsumera Era
Trods glimtvise fantastiske øjeblikke er Konsumera Era desværre ikke en fantastisk plade, men i stedet en af de plader, der indeholder for meget fyld og for lidt indhold.
Seascapes of the Interior: All Safe, All Well
Newsflash! Lille australsk band overkommer umulige forhindringer (intet pladeselskab, intet printerpapir i Melbourne) og udsender selv, på eventyrlig vis, glimrende debutplade!
Diefenbach: Run Trip Fall
Er postrock en død genre? Den trænger i hvert fald til fornyelse, for den sangskabelon, som mange bands i mangel af bedre bruger, er ved at være godt og grundigt slidt. Diefenbach har åbenbart også fået nok – de har i hvert fald valgt at gå nye musikalske veje på deres andet album.
Societá Anonima: Silence Then the Attack EP
Engelsk tomands-band der gennem deres støjende og energiske lofi giver et bud på rock’n’roll anno 2003.
Jacob Ludvigsen: Metal Chinchilla
En særegen rejse ind i et komplekst abstrakt elektronisk lydlandskab. Ikke hverdagskost fra den danske musikscene, men ikke desto mindre et glædeligt bevis på, at vi altså også kan finde ud af dét.
Surrounded: Safety in Numbers
Magien bobler under overfladen på de tolv sange, der tilsammen danner et album, man som lytter dykker ned i og hele tiden opdager nye ting i. På trods af en gennemgående melankolsk tone skimter man hele tiden håb forude i Surroundeds mindefremkaldende musik.
Hostmom: New Sounds/New Wounds EP
I form af en 11 minutter lang EP er her yderligere tre beviser på, at fredericianske Hostmom, hvis alt går som det burde, sagtens kan gå hen og få den opmærksomhed, de fortjener. De er nemlig slet ikke dårlige.
Four Square: Three Chords… One Capo
Indholdsløs poppunk er, hvad Four Square leverer på deres seneste album, og ingen af de 11 sange formår bare at komme den mindste smule ud over kanten. Ærgerligt.
Icebreaker International & Manual: Into Forever
Resultatet af amerikanske Alexander Perls’ og danske Jonas Munks sendinger af sangfragmenter til hinanden gennem det seneste års tid er en 45 minutter lang drømmerejse ind i evigheden.
Four Tet: Rounds
Med sit tredje album under navnet Four Tet har electronica-troldmanden Kieran Hebden på Rounds skabt en forunderlig samling sange, der fastslår hans status som en af tidens absolut mest interessante elektroniske kunstnere. Fantastisk. Intet mindre end fantastisk.
Mykness: Autopilot
Med en forkærlighed for "den uforfalskede og ægte rocklyd" forsøger Mykness på deres debutalbum at lave en plade, der på én gang rummer aggressive politiske statements, episke kærlighedshymner og sange, der ganske enkelt hylder hverdagens små mirakler.
Suede: A New Morning
Tja. Suede falder ikke igennem med deres femte album, men udtrykket er efterhånden blevet så poleret og desværre også forceret muntert, at det er svært for alvor at holde af
Rumpistol: s.t.
Med sin indbydende, blide elektroniske boblen og skratten byder Rumpistol på en behagelig og særdeles velspillet, om end en smule kedelig debutplade. Endnu en gang har nattens længde overrasket mig.
