Ulige Numre bærer tidens tern og skriver om storbyens små oaser, men i sidste ende er det hele bare ingenting og festfyld.
Skribent - Jonathan Heldorf
Roskilde Festival 2013: Kraftwerk, 07.07.13, Orange
Übercool Kraftwerk er stadig det ubestridt bedste elektroniske musik, der er til at opstøve, og selv i dag står de som et fremsynet fyrtårn, der er lysår foran alt og alle. Man må simpelthen lægge sig fladt ned for den drivkraft, tyskerne zappede Orange Scene i hi med.
Roskilde Festival 2013: My Bubba, 07.07.13, Gloria
My Bubba spillede en sød og vedkommende koncert, der adskilte sig markant fra resten af programmet, men desværre var pigerne lidt for puttenuttede og stille til søndagsstive Roskilde.
Roskilde Festival 2013: When Saints Go Machine, 06.07.13, Arena
Arena var træt efter Sigur Rós, men When Saints Go Machine formåede alligevel med glæde, standhaftighed og inderlighed at holde os vågne med deres transcenderende electropop.
Roskilde Festival 2013: Quadron, 06.07.13, Odeon
Quadron så sit snit til at stjæle publikums hjerter, og det gjorde de grundigt med et sæt, der emmede af vellyd og inderlighed.
Roskilde Festival 2013: The Soul Rebels, 05.07.13, Cosmopol
Der var trut og blæs nok til at fodre de mange sultne funk-ører foran Cosmopol fredag eftermiddag, da The Soul Rebels for første gang pustede og pustede til Roskilde og gav en af de mest sitrende brass-oplevelser, man kunne håbe på.
Roskilde Festival 2013: Rihanna, 05.07.13, Orange
I år har Rihanna været et større samtaleemne end vejret, men modsat dette var popfænomenets koncert forudsigelig og ikke særlig anderledes end en tur i Fætter BR: alt for meget plastik, men det indfrier forventningerne hos de små, og så er alle glade.
Roskilde Festival 2013: Savages, 04.07.13, Pavilion
På Pavilion var der fest for dem, som føler glæde ved at føle smerte. Og der var nok at smertes ved, da mørkekvinderne i Savages under store dele af koncerten virkede ualmindelig apatiske. Heldigvis reddede London-gruppen det meste af æren i de sidste krampetrækninger.
Roskilde Festival 2013: C2C, 04.07.13, Cosmopol
På trods af en halv times forsinkelse, var hverken publikum eller C2C til at skyde igennem, da der blev dannet et helt lille økosystem under teltdugen på Cosmopol torsdag aften.
Roskilde Festival 2013: Elliphant, 03.07.13, Apollo Countdown
Performance-mæssigt manglede der ikke noget i de tre kvarter, hvor Ellinor med dj kastede håndtegn ud og fik flere par boksershorts og andre souvenirs retur. Elliphants eufori var uimodståelig, og attituden var ikke til at skyde igennem med en elefantbøsse.
Roskilde Festival 2013: Schultz & Forever, 01.07.13, Pavilion Junior
Trods sin unge alder besidder Jonathan Schultz en professionalisme og en ydmyghed, der er Roskilde Festival værdig. Sammen med sit band leverede han en nuanceret og glimrende koncert.
Undertoners guide til Roskilde ’13: højt og hævi, trækplastrene, mørk mekanik og world
Så blev det dagen før dagen. Kast dig over Undertoners sidste samling Roskilde-anbefalinger, inden du kyler teltet over skulderen og drager mod smatten.
Undertoners guide til Roskilde ’13: klassisk rock, elektronisk fest og syretrippet
Lunkne fadøl, "Harlem Shake" og rundgangssyre. Få Undertoners anbefalinger til klassisk rock, electroraves og psykedelisk musik på dette års Roskilde!
Eels: Wonderful, Glorious
Eels har over nu ti plader været fortabt i alverdens sorte huller, fundet glæden i de små fugle på foderbrættet, og nu er det, der startede som et enmandsprojekt, blevet til et sammenspillet band. Det er uden tvivl godt for E’s mentale tilstand, men er det godt for kunsten?
Graham Coxon: A+E
Englands ældste teenager, den forfjamskede Blur-guitarist Graham Coxon, er stadig lige utilpasset flyvsk. Ideerne har altid været mange og flagrende og er det måske nu mere end nogensinde.
WhoMadeWho: Brighter
WhoMadeWho er altid sikker leverandør af pulserende, elastisk rytmebund – en tradition, der fortsætter på Brighter.
Heidi Mortenson: Mørk EP
Med fremhævet testosteronfyldt kvindelighed udfolder Heidi Mortenson over fem skæringer sin vitale, bombastiske og nærmest betonkubistiske electro-dystopi.
Of Montreal: Paralytic Stalks
Of Montreals nye og totalt over-orkestrerede album er som et mentalt lavement: Det er meget rart at blive blæst igennem og rusket ud af sin comfort zone – men man er heller ikke helt glad ved situationen.
Nada Surf: The Stars Are Indifferent to Astronomy
Nada Surf fremstår på The Stars are Indifferent to Astronomy som den tante, der i 1800-talsromaner altid sidder for sig selv til sammenkomster, ugift og uinteressant, fordi hun fik for meget uheldig opmærksom i sin hedengange ungdom og nu ikke længere har noget af interesse at tilbyde.
Vessel: Enlettered Species
Hvor Anders Mathiasen sammen med Jacob Bellens i Murder formår at gro fine melodier ud af den dyrkede kedsomhed, er soloprojektet Vessel mest af alt en drøvtygger, der har sneget sig ind på marken og introvert tygger tingene i stykker.