Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med I Owe Hell. På papiret ser det godt ud; jeg burde kunne lide det. Men det kan jeg ikke. De vinger, man håber på, når man ser opskriften, folder sig aldrig ud. Overhovedet.
Skribent - Kristian Kimer
Plebeian Grandstand: How Hate Is Hard to Define
Fransk hardcore, der umiddelbart lugter okay, men ikke formår at holde niveau.
The Hedgehogs: The Extended Play Sessions
The Hedgehogs kommer fra Aalborg og spiller møgbelortet garagerock. Og det gør de godt. Glimrende demo fra nyt dansk band.
King’s Light Infantry: Crops EP
King's Light Infantry skyder efter stjernerne på deres hjemmebryggede ep. Bandet er inde i en imponerende formkurve, og især ét nummer skiller sig gevaldigt ud.
Thee Attacks: That’s Mister Attack to You
Danmarks nyeste garagerockcombo Thee Attacks drøner ufortrødent ud ad en for længst udforsket musikalsk sti. Men de gør det glimrende. Og der er bestemt muligheder og talent i det velspillende Aalborg-band.
Lali Puna: Our Inventions
Lali Puna er en sær lille sangfugl. Genert og krævende og samtidig fuldt ud tilgængelig. Og giver man sig tid til at komme helt ind under fjerene på den lille musikant, finder man noget, man ikke finder andre steder.
Black Rebel Motorcycle Club: Beat the Devil’s Tattoo
Et af forrige årtis allerstørste bands beviser, at de stadig kan bide skeer med de store. Og det endda med dansk overraskelse bag trommesættet.
Dad Rocks!: Digital Age EP
Frontmanden fra Mimas - aka Dad Rocks! - aka Snævar Njáll Albertsson - har begået en ep, der primært udmærker sig ved et vidunderligt tekstunivers. Rent musikalsk falmer den hen ad vejen.
Toro Y Moi: Causers of This
Elektronisk udspil fra den talentfulde Toro Y Moi. Han har uden tvivl lommen fuld af hits, men albumformatet er stadig en stor mundfuld.
Quasi: American Gong
Herlig guitardrevet, ærkeamerikansk collegerock, der leder tankerne hen på så fine bands som Weezer, Mudhoney, aktuelle Pavement og selveste Beatles. Quasi er ikke verdens mest originale sangskrivere, men de spiller røven vidunderligt ud af bukserne.
Archie Bronson Outfit: Coconut
Fabelagtigt udspil fra den larmende engelske trio Archie Bronson Outfit, der sparker røven ud af den trygge bluesrundgang og erobrer helt ny tonalitet. Og pladen har meget passende fået den dejlige klangfulde titel Coconut.
Lonelady: Nerve Up
Indiepop fra Manchester. Lonelady viser stolt sin debutplade frem, men desværre folder talentet sig aldrig helt ud.
The Black Box Revelation: Silver Threats
The Black Box Revelation spiller belgisk bluesrock på den snottede facon. Det er ikke videre mindeværdigt.
Jean-Michel Jarre: The Concerts in China – en milliard skæve ører
I 1981 rejser en franskmand direkte gennem jerntæppet og drager længere østpå end nogen vesterlænding dengang kunne forestille sig. Da han kommer frem, sidder der en milliard sorthårede mennesker og kigger ud med store skæve øjne.
The xx, 15.01.10, Store Vega, København
xx. Navnet siger det hele: alt og ingenting. Det er fredag aften, og om lidt går det engelske orkester på scenen, og her skal en væsentlig detalje så afsløre sig: Om der er bund i hypen.