Denne nyhed har nok ikke den store relevans for Undertoners kernelæsere i Vestjylland. Alligevel tillader vi os at henlede opmærksomheden på den kommende weekends koncerter på Stengade 30 i København. Som vi rapporterede i sidste måned spiller Speaker Bite Me fredag deres første koncert sammen i flere år – og minsandten om lørdag ikke også byder på et potentielt spændende arrangement. Ifølge pressemeddelelsen er lørdagens hovednavn de støjende Slaraffenland, der selv kalder deres musik for slackerjazz, om end de på deres kommende ep, Jinkatawa, lyder mindst lige så meget som postrock a la Do Make Say Think. Imidlertid kunne man godt formode, at mindst lige så mange af tilskuerne dukker op for at opleve Efterklang (pi), som er den nedbarberede tre-mands-udgave af Danmarks bud på Sigur Rös. Helt så meget nordisk vingesus bliver der næppe over Efterklang (pi), som varsler, at de vil spille et kort sæt med nye numre, der er mere elektroniske end vanligt.
Nyheder
Nyheder, nyheder, nyheder. Nye plader, koncerter, sideprojekter…
Cunningham, Gondry og Jonze får selskab
De tre musikvideo-instruktører Chris Cunningham, Michel Gondry og Spike Jonze får nu selskab i form af fire nye dvd’er i den gennemførte musikvideo-serie Work of Director. De nye instruktører i slænget er Anton Corbijn, Jonathan Glazer, Mark Romanek og Stéphane Sednaoui. Navnene siger måske de færreste noget, men de har alle instrueret særegne musikvideoer for en lang liste af kendte musikere og bands. Corbijn har blandt andet instrueret for Depeche Mode og Mercury Rev, Glazer for Radiohead og Blur, Romanek for Johnny Cash og Sonic Youth og Sednaoui for Björk og Tricky. Og det er bare for at nævne nogle få. Dvd’erne indeholder desuden en lang række andre projekter fra instruktørernes hænder og en fin lille booklet. Go fetch!
Clap Your Hands Say Yeah får distributionsaftale med Warner
New Yorker-bandet Clap Your Hands Say Yeah har været hevet igennem hype-maskineriet af zinet Pitchforkmedia, der nærmest hyldede den spøjse og loose indierock med armene strakt mod himlen. Nu har bandet fra bydelen Brooklyn fået en distributionsaftale med Warner Music Groups ADA Distribution. Det betyder, at bandet får sin musik ud til hele verden, men det kan også få andre konsekvenser. Det er nemlig første gang, at Warner/ADA har lavet en distributionsaftale direkte med et band, og det er næppe den sidste. For en lille band kan det være nemmere at gå direkte til en distributør i stedet for at gå til et pladeselskab og satse på, at blive udgivet på licens. Desuden kan det betyde flere penge til bandet. Rige bliver de dog næppe. Hvis du ikke kender Clap Your Hands Say Yeah, så kan du lytte til tre numre her:In This Home On IceUpon This Tidal Wave of Young BloodOver and Over Again (Lost & Found)
Tre nye singler fra Stereolab
I denne uge har Stereolab udgivet tre 7’ere på selskabet Too Pure, som er bandets nye label-partner. De tre 7’ere har fået titlerne Kyberneticka Babicka Pt.1, Plastic Mile og Interlock, og alle numrene på 7’erne er ikke at finde på et kommende album. De seks nye numre bliver i starten af marts 2006 efterfulgt af endnu tre 7’ere. De i alt tolv skæringer vil samme dag blive udgivet på en cd. Hvis man vil have numrene digitalt, ligger de til download hér. Prisen er cirka 60,- kr.
Lyt til nyt Minus Story-album
Det amerikanske band Minus Story er signet til Jagjaguwar, og i disse år er det et yderst godt tegn. Selskabet har udsendt plader med blandt andet Okkervil River, Wilderness, Black Mountain og Odawas, og den 11. oktober kommer Minus Story´s andet album No Rest For Ghosts på gaden. Allerede nu har du dog muligheden for at lytte til musikken, da bandet har valgt at streame hele pladen på sin hjemmeside. Rodet, men yderst, yderst forførende skønhed må være den umiddelbare betegnelse herfra, men lyt dog selv. No Rest For Ghosts er Minus Story´s opfølger til debutalbummet The Captain is Dead, Let The Drum Corpse Dance fra 2004, og her er tracklisten til det (det nye altså): 1. I Was Hit2. Knocking On Your Head3. Ringing in the Dark4. Hold On5. Little Wet Head6. Waking Up7. Will I Be Fighting?8. There is a Light9. To the Ones You Haunted10. In Our Hands
Nyt album på vej fra Arab Strap
De skotske indie-melankolikere fra Arab Strap er snart på trapperne med deres sjette fuldlængde. The Last Romance kommer den 17. oktober på både LP og CD og bliver udgivet af Chemikal Underground Records. Tidligere i år så vi en soloudgivelse fra den ene halvdel af duoen, Malcolm Middleton, men nu vender hele Arab Strap altså tilbage med et album – og også med en singleforløber i øvrigt. Den 10. oktober får man nemlig en forsmag på den nye plade, når Dream Sequence rammer gaden. På B-siden af 7″-singlen er der en alternativ version af nummeret Dead Air. Her er tracklisten til The Last Romance: 1. Stink2. If There’s No Hope For Us3. Don’t Ask Me To Dance4. Confessions of a Big Brother5. Come Round and Love Me6. Speed Date7. Dream Sequence8. Fine Tuning9. There Is No Ending
Country-selskab udgiver jubilæumsalbum
Det amerikanske pladeselskab Bloodshot Records har snart 11 års jubilæum og udgiver i den forbindelse en dobbelt-cd fyldt med både ægte og mere eller mindre alternativ country-musik. Hele 42 nye eller i hvert fald ikke tidligere udgivne numre er der på For A Decade of Sin: 11 Years of Bloodshot Records, som udkommer den 25. oktober. Blandt de medvirkende kunstnere finder man blandt andet My Morning Jacket, Minus 5, Crooked Fingers og Blanche, og oveni cd´erne får man oven i købet en 24 sider lang booklet (Men altså ingen banjo og stråhat, pokkers). Her er tracklisten: Cd 1: 1. Scott H. Biram: Blood Sweat & Murder2. Sixteen Horsepower: De-Railed3. Paul Burch & Ralph Stanley: Glass of Wine4. Cordero: Close Your House Down5. Bobby Bare Jr.: Ocean Sized6. My Morning Jacket: Behind That Locked Door7. Matt Mays & El Torpedo: The Plan8. The Meat Purveyors: Little White Pills9. The Bottle Rockets: A Living Hell10. Richard Buckner: Do You Want To Go Somewhere? 11. Carla Bozulich: Lonesome Roads12. Minus 5: Sputnik 5713. Nine Pound Hammer: I’m Yer Huckleberry14. Graham Lindsey: No Way Out But Down15. Sally Timms: Tumbling Tumbleweeds16. Graham Parker & The Figgs: Harridan of Yore17. Deadstring Brothers: Where Are All Of My Friends?18. Kelly Hogan & The Wooden Leg: Chicken Road19. Andre Williams & The Sadies: Shake A Tail Feather20. 99 Tales: Tearin’ My Hair Out21. The Yayhoos: Love Train Cd 2. 1. Nora O’Connor: Two Way Action2. Crooked Fingers: Ship to Spain3. Old 97s: I’d Be Lonesome4. Split Lip Rayfield: How Many Biscuits Can You Eat?5. Dollar Store: I Want to Destroy You6. Mary Lou Lord: Cold Company7. Milton Mapes: Now I Know8. Jon Rauhouse: Magnificent Seven9. John Doe w/ Jim and Jennie and The Pinetops: Call of the Wreckin’ Ball10. Devil in a Woodpile: Got Just What I Want11. Puerto Muerto: Josephine12. Wayne Hancock & Hank III: Juke Joint Jumping13. Blanche: Red Head14. The Handsome Family: The Lost Soul15. Catfish Haven: Tell Me16. Porter Hall TN: People Who Died17. The Court and Spark: Berliners18. Rex Hobart and The Misery Boys: How Long (Have You Been Gone)?19. Petty Booka w/ The Meat Purveyors: How Can I Be So Thirsty Today?20. The Starkweathers: Burn the Flag21. Waco Brothers: I Fought the Law
Wilco udgiver livealbum til oktober
Den amerikanske country-rock-pop-på-kanten-af-noget-der-ligner-avantgarde-gruppe Wilco er snart på vej med en live udgivelse. Dobbelt-cd´en Kicking Television rammer gaden herhjemme den 31. oktober og senere kommer der sågar også en live-dvd. Materialet til dobbeltalbummet er hentet fra fire koncerter i bandets hjemby Chicago tilbage i maj måned, og indeholder en bred vifte af sange fra bandets karriere. Bedst repræsenteret er de to nyeste albums, Yankee Hotel Foxtrot og A Ghost Is Born, men udgivelsen byder også på sjældenheder som blandt andet et cover af Charles Wright-nummeret Comment. Hvis optrædenerne i Chicago har været lige så gode som den fremragende koncert bandet gav i Lille Vega i København sidste sommer, så er der vist grund til at glæde sig. Her er tracklisten: Cd 1: 1. Misunderstood2. Company In My Back3. The Late Greats4. Hell Is Chrome5. Handshake Drugs6. I Am Trying To Break Your Heart7. Shot in the Arm8. At Least That’s What You Said9. Wishful Thinking10. Jesus, Etc.11. I’m the Man Who Loves You12. Kicking Television Cd 2: 1. Via Chicago2. Hummingbird3. Muzzle of Bees4. One by One5. Airline to Heaven6. Radio Cure7. Ashes of American Flags8. Heavy Metal Drummer9. Poor Places10. Spiders (Kidsmoke)11. Comment
Lambchop laver EP med electronica-duo
Den eksperimentelle country-gruppe fra Nashville, Lambchop, er snart på trapperne med en ny EP, som denne gang er et samarbejde med bysbørnene i electronica-duoen Hands Off Cuba. Den nye konstellation er døbt CoLab, og EP´en, der har fået samme navn, bliver udgivet den 11. oktober gennem Lambchops pladeselskab Merge. Den nye plade er efter sigende (og meget naturligt) en blanding af de to gruppers lyd, hvilket blandt andet kan høres på åbningsnummeret Prepared. Lambchop-frontmand Kurt Wagner har skrevet nummeret, mens Ryan Norris og Scott Martin fra Hands Off Cuba har arrangeret en stor del af instrumenteringen. Andre numre på pladen tæller Blur, Gus og Women. Der er ikke nogen umiddelbare planer om, CoLab også skal kunne opleves live.
Ny plade på vej fra Peter Bruntnell
Den britiske singer-songwriter Peter Bruntnell, der får et par år siden begejstrede anmeldere med pladen End Of the Earth, er lige på trapperne med en ny udgivelse. Ghost In A Spifire kommer til oktober på pladeselskabet Loose Music. Bruntnell laver americana i næsten vanlig år 2000 og noget-stil, men han giver den dog et touch af noget britisk pop-charme, så den adskiller det fra en hel masse andet. På den nye plade, som er Bruntnells fjerde fuldlængde, medvirker blandet andet Eric Heywood fra Son Volt og Danny Williams kendt fra Black Grape. Titelnummeret fra Ghost In A Spitfire kan høres på Loose Music´s hjemmeside.
Television Personalities ikke til Poprevo
Et af de absolutte hovednavne på dette års Poprevo-festival, Television Personalities, har meldt afbud på grund af pasproblemer. Til gengæld har festivalen, der løber af stablen i Århus i den kommende weekend, fået The Ladybug Transistor og australske Darren Hanlon på programmet. Afbuddet fra Television Personalities må dog siges at være noget af en bét for festivalen, da det skulle have været første gang, at den legendariske gruppe spillede live i Danmark. Gensynet med Ladybug Transistor bliver dog interessant nok, da bandet kommer i en udvidet lineup med medlemmer fra både Aisler’s Set, Loch Ness Mouse og The Lucksmiths. Og apropos The Lucksmiths, så vil fans af de australske indiepoppere nok også være glad for tilstedeværelsen af Darren Hanlon på Poprevo. Hanlon er medlem af førnævnte gruppe, og hans soloplade fra sidste år, Little Chills, har fået en del ros med på vejen.
Nyt fra Xiu Xiu – nu med efternavnet Larsen
Opskriften er ifølge Xiu Xius frontmand Jamie Stewart ret så enkel: Man sætter Xiu Xiu og de italienske eksperimental-rockere Larsen sammen i sidstnævntes studie i Torino. Dernæst laver man en regel om at skrive en sang hver eneste nat, hvorefter man i løbet af næste dag indspiller sangen. Sådan fortsatte Xiu Xiu og Larsen så i 11 dage i træk, og ud af det kom pladen Ciautistico! Important Records, der udgiver pladen, beskriver den som en blanding af orkestrerede popsange, techno-lignende beats og minimalistiske droner. Hvis det er svært at forestille sig, hvad det egentlig skal betyde, kan man måske hente hjælp til forståelsen ved at se på, hvem Important Records ellers har i stalden. Eksperimenterende er lidt af et nøgleord, hvis man skal samle kunstnere som Earth, Acid Mothers Temple, Merzbow og Wolf Eyes under én betegnelse. Må det derfor være os tilladt at gætte på, at Ciautistico! næppe når ind på Billboards albumhitliste?
Mark Kozelek udgiver Modest Mouse-coveralbum
Den amerikanske slowcore-singer/songwriter Mark Kozeleks næste udgivelse bliver et album fyldt med Modest Mouse-numre. Ja, hvorfor ikke. Kozelek, der hovedsageligt er kendt fra Red House Painters og Sun Kill Moon, udsendte i 2001 What´s Next To the Moon, et album udelukkende bestående AC/DC-covernumre, så det næste skridt måtte være Modest Mouse. Det nye album får titlen Tiny Cities og udsendes som et Sun Kill Moon-album på Rough Trade den 1. november. Der kommer også en vinyl-udgave, som udgives via filminstruktør Cameron Crowes selskab, Vinyl Films. Den udgave kommer til at indeholde et bonusnummer, som er en alternativ udgave af Exit Does Not Exist.Her er tracklisten til albummet, der altså indeholder numre fra hele Modest Mouse´s bagkatalog, inklusiv sidste års Good News For People Who Love Bad News: 1. Exit Does Not Exist2. Tiny Cities Made of Ashes3. Neverending Math Equation4. Space Travel Is Boring5. Dramamine6. Jesus Christ Was an Only Child7. Four Fingered Fisherman8. Grey Ice Water9. Convenient Parking10. Trucker’s Atlas11. Ocean Breathes Salty
Antony and the Johnsons vandt Mercury Prize
Foran konkurrenter som Bloc Party, Maxïmo Park og Kaizer Chiefs vandt Antony and the Johnsons i går den engelske Mercury Prize. Den er på 20.000 engelske pund og gives til årets bedste album fra de britiske øer. Og det blev altså I’m a Bird Now, der løb med hæderen. For selv om hr. Antony nu residerer i New York og befinder sig på et amerikansk pladeselskab, giver hans britiske pas ham nemlig adgang til konkurrencen. Denne regel har ifølge The Guardian vakt en del røre blandt andre af kombattanterne. I hvert fald har Kaizer Chiefs-trommeslageren Nick Hodgson beklaget sig over, at Antony er kommet ind ad bagdøren via “en teknikalitet”. Tja, man kommer nærmest til at savne stridigheder omkring de danske musikpriser.
