“Det drejer sig om den gode sang,” fortæller Murder, som netop har udgivet sin anden plade, Stockholm Syndrome. Den er samtidig forløsningen for det musikalske makkerpar Anders Mathiasen og Jacob Bellens, som har genfundet glæden ved at skrive musik sammen. (23.10.06) Første gang jeg mødtes med Anders Mathiasen og Jacob Bellens fra bandet Murder var for et års tid siden. Da havde de netop udsendt deres debutplade, One Year From Now It’s My Birthday, som var en kulmination på flere års arbejde med optagelser fra hist og her. Murder blev hevet igennem en intens periode, som for en stund splittede bandet ad. På et tidspunkt var Murder simpelthen holdt op med at eksistere, for glæden ved at lave musik var forsvundet. For et år tilbage kunne bandet således berette, at de da var gået i gang med en helende proces. De skulle nemlig mødes hver onsdag til bandterapi, hvor de skulle lære at være et band igen. Hvad er der sket siden bandterapien?– Jacob: Vi er blevet mere fokuserede på at skrive sange.– Anders: Der er udløbet meget af de terapisessioner, som ikke dækkede over andet, end at vi var nødt til at finde hinanden igen. Også omkring noget andet end at skrive.– Jacob: Vi havde glemt, hvad det egentlig ville sige bare at hænge ud sammen. Det var det, de timer gik ud på: bare at drikke en kop kaffe sammen.– Anders: Vi var nødt til at finde ud af, hvor vi var, i stedet for at tale forbi hinanden og fokusere på, at vi konsekvent skulle være produktive. Halvægteskabeligt samarbejdeDen terapeutiske heling synes at have fungeret, for Murder fandt ud af, hvordan de skulle bevæge sig fremad. Hvad der begyndte som bandterapi endte som parterapi: Bandet Murder blev til duoen Murder. – Anders: Vi har i princippet altid kun været to i den kreative proces.– Jacob: Vi var fire på One Year From Now It’s My Birthday, men sangene har altid været skrevet af mig eller Anders og mig. På Stockholm Syndrome er det 100 procent Anders og mig i fælles sangskrivning. Det er en beslutning, vi har taget – også i forhold til I Got You on Tape (Bellens’ andet band, red.). Der skulle være en fornuft bag, at vi havde dette projekt sammen. At det var et lille barn, som var lige så meget Anders’, som det var mit.– Anders: Og det er ned i mindste detalje. Vi har sammen været igennem hvert eneste ord, hver eneste vending. Det er en totalt givtig proces, at man kan blive ved at gå på opdagelse i det. Der opstår et spil, i kraft af at vi har skrevet det sammen. Vi har skrevet sange sammen i 10 år, så der opstår en fælles intuition omkring, hvad der er rigtigt at gøre. Så det er halvægteskabeligt, som coveret til Stockholm Syndrome også antyder.– Jacob: Man ved også efterhånden, hvad det er for ord, vendinger, akkorder og melodier, den anden tripper over. Det er sådan noget med, at man tager ordene efter hinanden…– Anders: … at man afslutter hinandens sætninger.– Jacob: Lige præcis. Også musikalsk. Hvordan har sangskrivningen så foregået?– Jacob: Anders kommer typisk med en løs ide, og så ændrer jeg den til noget i mol.– Anders: Er det rigtigt?! Det lyder da interessant. Nej, kriteriet har været, at vi sidder ved Jacobs køkkenbord, og sangene skal lyde godt dér. Hvis de ikke gør det, er der ikke noget med, at vi udfolder det i alle mulige trippede lyde. Det skal bare være ind til benet. Hvis vi har en god sang, skal vi ikke gøre særlig meget. Det har gjort denne proces rigtig let, for vi skulle ikke redde noget. Vi skulle bare udfolde det, som allerede var i sangene.– Jacob: Alt sammen med det formål at lave en god sang. Vi har generelt altid trippet over den gode sang. Ny energi Da Murder holdt reception for One Year From Now It’s My Birthday spillede de et kort akustisk sæt – udelukkende bestående af sange fra den plade, der senere materialiserede sig som Stockholm Syndrome. Armeret med guitar, orgel og sang præsenterede Anders og Jacob et nyt, nedbarberet udtryk, som gik rent ind hos Mads Vraa fra Good Tape Records, som befandt sig blandt de lyttende. Han tøvede ikke, men kontaktede Anders og Jacob umiddelbart efter receptionen. – Anders: På det tidspunkt vidste vi ikke rigtig, om vi i det hele taget havde et band. Jacob var i gang med I Got You on Tape, og jeg havde været væk i et stykke tid. Så i realiteten var det Mads, som kickstartede en ny energi i Murder.– Jacob: Ja, vi fik pludselig et mål at arbejde hen imod. Mads sagde simpelthen: Hvis I skriver 10 sange til en plade, så er jeg frisk på at udgive den.– Anders: Det var en fed indsprøjtning, for vi havde begge lyst til det.– Jacob: Og når alt kommer til alt, kan vi jo ikke rigtig lade være med at skrive sange sammen. Synergien, der eksisterer mellem Anders og Jacob, er tydeligvis blevet passet og plejet i så tilstrækkelig en grad, at det nu belønner sig. Det krævede et år i parterapi, men så havde makkerparret også en dugfrisk plade klar. Læs også:Anmeldelse af Murder: One Year from Now It’s My BirthdayAnmeldelse af Murder: Stockholm SyndromeInterview: Murder – musikken som terapi
