Selvom Greg Fox for tredje gang i træk beviste sit musikalske værd på årets Roskilde Festival, trak Guardian Aliens frie improvisatoriske avantgarderock en smule i langdrag.
Koncerter
Roskilde Festival 2016: The Last Shadow Puppets, 02.07.16, Orange
Selv bakket op af et strygeorkester kunne Alex Turner og Miles Kane ikke få spillet Orange op fra sidstedagens døs.
Roskilde Festival 2016: Officerfishdumplings, 02.07.16, Apollo
Hatim Belyamani fremviste Marokkos traditionelle musikkultur igennem en lang sampling af feltoptagelser.
Roskilde Festival 2016: LCD Soundsystem, 02.07.16, Orange
LCD Soundsystem var fejlbooket til at lave en sidste samlende, fælles oplevelse. I stedet fremstod de som et kultband, der skulle have spillet på en mindre scene.
Roskilde Festival 2016: Sturgill Simpson, 02.07.16, Avalon
Sturgill Simpson kom og gav en hyggelig lektion i klassisk countrymusik, men det var især hans visionære bud på, hvor fremtidens countrymusik kan bevæge sig hen, der imponerede.
Roskilde Festival 2016: Cate Le Bon, 02.07.16, Pavilion
Waliserens spøjse artrock blev leveret uden at fortrække en mine på festivalens sidste aften. Blandt andet derfor blev det en noget uinspireret affære.
Roskilde Festival 2016: New Order, 02.07.16, Arena
At vi oplever et Europa, der tilsyneladende hovedkuls higer efter at gentage tidligere tiders fejltrin ved at bygge mure og fremmedgøre andre, gør blot, at det føles endnu mere relevant, at smide bandet med det fascistoide navn øverst på plakaten for årets festival.
Roskilde Festival 2016: Andromeda Mega Express Orchestra, 02.07.16, Avalon
Det 17 mand store tyske orkester præsenterede publikum for koncentrationskrævende progressiv jazz på festivalens sidste eftermiddag.
Roskilde Festival 2016: Peaches, 01.07.16, Apollo
Peaches' projekt er ikke en letfordøjelig omgang - hun arbejder hårdt for sin sag, som er centreret omkring den personlige frihed til at knalde, hvem man vil og til at udtrykke sig frit og fordomsløst. Det manifesterer sig i hendes højenergiske show, der ikke falder i de flestes smag ved midnat fredag på Apollo, men langt fra er forglemmeligt.
Roskilde Festival 2016: Foals, 01.07.16, Orange
Det var det hele værd at blive stående i den silende regn foran Foals på Orange, der var eminent musikalsk selskab.
Roskilde Festival 2016: Neil Young + Promise of the Real, 01.07.16, Orange
Som en gammel vis mand gav Neil Young os sit bud på, hvor galt det står til på jorden. Samtidig guidede han Roskilde igennem sin rolige folk, vuggende countryrock og vrede, antikapitalistiske rock.
Roskilde Festival 2016: Tame Impala, 01.07.16, Arena
Netop den type musik, som Tame Impala excellerer i, passer så perfekt ind i den løsslupne festivalstemning, hvor man let giver sig hen, smiler til naboen og spacer ud, mens de psykedeliske visuals kører. Festivalrammen kan være en kolossal hæmsko for visse typer artister, men for Tame Impala er den prikken over i'et.
Roskilde Festival 2016: Liss, 01.07.16, Avalon
Man må give Liss, at deres sange kan smelte ethvert bankende pophjerte. Desværre kørte popmobilen for lang tid i første gear.
Roskilde Festival 2016: Whitney, 01.07.16, Pavilion
Den amerikanske duo Whitney startede festivaldagen på den bedste og blideste måde med numrene fra deres helt nye debutalbum, Light Upon the Lake inklusive hittet "No Woman".
