Efter en krise besluttede Matthew Houck sig for alligevel at smide endnu et album med Phosphorescent på gaden. Tak for det.
Plader
Tyler, the Creator: Wolf
Frontmanden for Odd Future-kollektivet har sendt sin tredje soloplade på gaden. Wolf har en overraskende poleret og afdæmpet lyd. Der er dog også gjort plads til de vilde udbrud og mørke tekster, som man kender fra hittet ”Yonkers”, der med et fingerknips gjorde Tyler verdensberømt i 2011.
Betting on the Mouse: s.t.
Godt to år efter deres debut-ep, er Betting on the Mouse tilbage med deres albumdebut. Et album, der har meget at leve op til - og sådan set lykkes ganske godt med det.
Helsinki Poetry: Transport
Rejsen går verden rundt på elektropopduoen Helsinki Poetrys debutalbum, Transport. Et album, der i høj grad er præget af velpolerede popelementer. Desværre i for høj grad.
Boho Dancer: Gemini
Den danske folktrio Boho Dancer leverer en overbevisende debutplade i den folkede singer/songwriter-afdeling. Flot vokal, stedvis melodisk tæft og et varieret udtryk vidner om gruppens potentiale.
Matmos: The Marriage of True Minds
Via telepati har Matmos fået dusinvis af forsøgspersoner til at beskrive, hvordan duoens niende plade skulle lyde. Humbug? Også i dén grad, men det er en skæg historie – og dét er en af grundene til, at The Marriage of True Minds er en fremragende plade.
Vintertur: s.t. EP
Vinterturs selvbetitlede debut-ep har ladet vente på sig. De fire drenge bag det kølige navn er nu klar med udgivelsen, der både taler til dansefødderne og den melankolske sjæl, men alligevel mister momentum hen ad vejen.
The Strokes: Comedown Machine
Med Comedown Machine overgiver The Strokes sig definitivt til den lyd, de begyndte at dyrke på Angles, i stedet for forgæves at forsøge at koge suppe på omskrivninger af tidligere hits. Selvom pladen ikke er uden sine skønhedsfejl, beviser den dog, at The Strokes stadig har masser af relevans og levetid foran sig.
Kirstine Stubbe Teglbjærg: Hamskifte
Kirstine Stubbe Teglbjærg har skiftet ham. Hun har forladt dreampop/shoegazebandet Blue Foundation og gået solo med pladen Hamskifte. Her skaber den krøllede sangerinde sit helt eget univers, der både er poetisk og intenst – og bedst i små doser.
Kurt Vile: Wakin on a Pretty Daze
På sit femte soloalbum fortsætter Kurt Vile sin umiskendelige afslappede stil - på både godt og ondt. For godt nok besidder manden nogle evner med en guitar, som er de færreste forundt, men samtidig kunne man som lytter i løbet af 69 minutters spilletid ønske sig en smule flere overraskelser.
Delphic: Collections
Delphic opnåede stor succes med sin alternative dance-plade Acolyte. Men med sit nye udspil har gruppen bevæget sig i en helt ny retning - eller rettere: mange nye retninger.
The Beardy Durfs: A Ton of Bricks
De københavnske debutanter i The Beardy Durfs støjer og brager på debutpladen A Ton of Bricks, og det slipper de meget godt af sted med.
Deptford Goth: Life After Defo
Deptford Goth rammer direkte ned i kernesegmentet hos P6 Beat. Lyden er en blanding af r'n'b, soul og electronica, og singlepotentialet er stort. Ikke desto mindre har 40 minutter i soloprojektets selskab det med til tider at blive en noget ensformig affære.
Ivory and Gold: Burst
Danske Ivory and Gold tager efter eget udsagn ”den ny nordiske popskabelon i en anden retning”. Muligvis. Men beviset finder vi ikke på duoens debutalbum. Burst er et klassisk soul/electropop-album. Det fungerer, men poplegen bliver inden for stregerne.