Captain Murphy er Flying Lotus, Flying Lotus er Captain Murphy. Med Duality melder han sig som rapper, og resultatet er et syretrip af obskure kultsamples, tegneseriereferencer, rap-blær og vilde beats. Med Madlib om bord er stilen lagt mod den skæve samplebaserede hiphop, og Duality er rodet, men spændende og ambitiøs.
Plader
Taiga Taiga: A House Made of Straw EP
Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep'en A House Made of Straw.
Plader vi overså i 2012 (del 3)
Så får du et sidste overblik over plader, som du med god grund kan kaste dig over, selvom vi ikke fik dem omtalt i 2012. På mandag følger Undertoners lister over årets bedste danske og udenlandske albums i 2012.
Plader vi overså i 2012 (del 2)
Her kommer anden del af Undertoners artikelserie om gode plader, vi ikke fik anmeldt i 2012. Vi kommer vidt omkring – fra falmende og støvede klaverkompositioner til psykotisk og paranoid hiphop.
Plader vi overså i 2012 (del 1)
Inden Undertoners liste over de bedste plader i 2012 afsløres, bringer vi traditionen tro et overblik over nogle af de bundsolide albums, som vi desværre ikke nåede at anmelde i det forgangne år. Her er første del af "Plader vi overså i 2012".
Less Win: Great
Less Win minder mig med sit overbevisende debutalbum om, hvad det var, jeg syntes var så fedt ved skramlende støjrock, da jeg som 13-14-årig hoppede med på vognen. 11 gennemførte numre er det blevet til på Great.
Chad Valley: Young Hunger
På "Young Hunger" formår Chad Valley at samle alt det, som inden for musik fornægter god smag. Ikke desto mindre kan et øre for den gode melodi rette op på det meste, og faktisk (viser det sig) i dén grad drage nytte af det.
209: Fused & Confused
Det tidligere Dial Zero-medlem Christian Hansen debuterer under navnet 209. Fused & Confused er en fin lille debutplade.
Stubborn Heart: s.t.
På sit debutalbum lægger London-duoens fusion af minimalistisk dubstep og soul sig i slipstrømmen på kunstnere som James Blake og Jamie Woon. Lyden er in og rummer stort potentiale, men som værk er albummet hverken særlig selvstændigt eller varierende i dets udtryk.
The Weeknd: Trilogy
Med House of Balloons fangede The Weeknd en tidsånd, der gjorde pladen til noget ganske særligt. To ep'er og næsten lige så mange år senere lander nu en opsamling med alle tre ep'er, men hvordan gør et internetfænomen sig i bokssæt-format?
Apollo Brown & Guilty Simpson: Dice Game
Apollo Brown & Guilty Simpson leverer Detroit-hiphop, som vi kender det. Ingen panik i det, ej heller nogen overraskelser. Begge parter gør arbejdet gnidningsfrit, selvom Guilty sommetider drukner i Apollos øredøvende beats.
My Beloved: Soil
Uden at være hverken revolutionerende eller verdensklasse formår københavnske My Beloveds fjerde udspil dog alligevel at være en solid og veludført postrockplade, som sagtens kan sættes på repeat flere gange.
Travelling Tribes: Everything Seems to Change
Everything Seems to Change er ikke bare en almindelig worldudgivelse. Her kombinerer de fire danske musikere i Travelling Tribes nemlig traditionel verdensmusik med moderne indie. Og det slipper de ganske godt fra.
Maskinvåd: Giftige slanger
Det er med velsmurte tandhjul og fuld kraft på pumperne, at Maskinvåd, som er blevet et helt lille orkester, sætter musikken i spil med 80'er-relationer og original lyrik. Der er tale om et solidt debutalbum med Nikolaj Nørlund i producerstolen.
