Plader

Plader

Captain Murphy: Duality

Captain Murphy er Flying Lotus, Flying Lotus er Captain Murphy. Med Duality melder han sig som rapper, og resultatet er et syretrip af obskure kultsamples, tegneseriereferencer, rap-blær og vilde beats. Med Madlib om bord er stilen lagt mod den skæve samplebaserede hiphop, og Duality er rodet, men spændende og ambitiøs.

Plader

Taiga Taiga: A House Made of Straw EP

Det eksotiske bandnavn Taiga Taiga dækker over den engelske københavner Hugh Tweedle, der skriver sørgmodige, tungsindige sange i et utrolig nedbarberet lo-fi-setup. Undertoners anmelder er ikke fuldstændigt solgt til stanglakrids trods de gode intentioner på debut-ep'en A House Made of Straw.

Plader

Less Win: Great

Less Win minder mig med sit overbevisende debutalbum om, hvad det var, jeg syntes var så fedt ved skramlende støjrock, da jeg som 13-14-årig hoppede med på vognen. 11 gennemførte numre er det blevet til på Great.

Plader

Chad Valley: Young Hunger

På "Young Hunger" formår Chad Valley at samle alt det, som inden for musik fornægter god smag. Ikke desto mindre kan et øre for den gode melodi rette op på det meste, og faktisk (viser det sig) i dén grad drage nytte af det.

Plader

Stubborn Heart: s.t.

På sit debutalbum lægger London-duoens fusion af minimalistisk dubstep og soul sig i slipstrømmen på kunstnere som James Blake og Jamie Woon. Lyden er in og rummer stort potentiale, men som værk er albummet hverken særlig selvstændigt eller varierende i dets udtryk.

Plader

The Weeknd: Trilogy

Med House of Balloons fangede The Weeknd en tidsånd, der gjorde pladen til noget ganske særligt. To ep'er og næsten lige så mange år senere lander nu en opsamling med alle tre ep'er, men hvordan gør et internetfænomen sig i bokssæt-format?

Plader

Apollo Brown & Guilty Simpson: Dice Game

Apollo Brown & Guilty Simpson leverer Detroit-hiphop, som vi kender det. Ingen panik i det, ej heller nogen overraskelser. Begge parter gør arbejdet gnidningsfrit, selvom Guilty sommetider drukner i Apollos øredøvende beats.

Plader

My Beloved: Soil

Uden at være hverken revolutionerende eller verdensklasse formår københavnske My Beloveds fjerde udspil dog alligevel at være en solid og veludført postrockplade, som sagtens kan sættes på repeat flere gange.

Plader

Maskinvåd: Giftige slanger

Det er med velsmurte tandhjul og fuld kraft på pumperne, at Maskinvåd, som er blevet et helt lille orkester, sætter musikken i spil med 80'er-relationer og original lyrik. Der er tale om et solidt debutalbum med Nikolaj Nørlund i producerstolen.