Svenske Moffarammes består af to mænd, én vokal, én guitar og ét trommesæt. Dette spinkle ensemble fyrer ni skramlede indierock-numre af på lidt under en halv time. Det er enkelt og ligetil - på godt og ondt.
Plader
Kristian Leth: Hjemad
Det er efterhånden ved at være en trend, at kunstnere, der før har sunget på engelsk, kaster sig over deres danske modersmål. Det samme gør Kristian Leth fra The William Blakes, og med en blanding af CV Jørgensen-poesi og Rasmus Seebach-lignende ligefremhed har han Kristian Leth begået et fint solodebutalbum.
Michael A Grammar: Vitamin Easy EP
De fire gutter, der sammen står bag indietronica-bandet Michael A Grammar er kun 19-21 år gamle. Alligevel klinger deres debut-ep Vitamin Easy modent og velafbalanceret, og selvom den savner lidt energi, lover den godt for Nottingham-kvartettens fremtidige vej mod stjernerne.
Eco: Alter EP
Den 21-årige Østerbro-rapper Eco debuterer med en ep, der er sikker, solid og jævnt god, men desværre også rimelig gennemsnitlig.
Kúra: Halfway to the Moon
Dansk-islandske og Roskilde-aktuelle Kúra har sendt deres debutalbum på gaden, som bestemt viser lovende takter, men som heller ikke sender os mere end halvvejs til Månen.
Apparatjik: Square Peg in a Round Hole
Supergruppen Apparatjik med det danske medlem Jonas Bjerre besøger Roskilde Festival torsdag i næste uge. Med sig i bagagen har de et nyt album, hvor de fire medlemmer af gruppen har deres eget frirum at boltre sig i. Det høres tydeligt, og det er både positivt og negativt ment
Hot Chip: In Our Heads
På deres femte album kører Hot Chip fortsat derudad med deres hitsikre opskrift på en elektronisk fest. Flere af numrene er glimrende og skal nok blive spillet til hudløshed på dansegulvet, mens balladerne for ofte tangerer det banale og intetsigende.
Bobby Womack: The Bravest Man in the Universe
68-årige Bobby Womack er en stjerne for sig. Et klart spejl, der reflekterer følelser fra det indre rum i hjertet. I foråret lå han på hospitalet med både tarmkræft og lungebetændelse, men alligevel har han formået at udgive en plade, der emmer af liv.
Maxïmo Park: The National Health
De fem fyre fra Newcastle byder på deres fjerde album på lettilgængelig og iørefaldende indierock. En plade af den slags, man næsten kun kan blive i godt humør af.
Turboweekend: Fault Lines
Give it up! Så er der nyt fra party-rockerne i Turboweekend, og det går som sædvanligt ikke stille for sig. For selvom det nye udspil Fault Lines lugter lidt af stadion og vindmaskine, bliver det helt sikkert svært at holde fødderne i ro, når musikken bliver kastet ud af højtalerne på sommerens festivaller.
Solbrud: s.t.
Københavnske Solbrud brager ud af højtaleren med en gennemført og stilsikker debutplade. Det er mørkt og tungt, og det er rigtig fedt.
Shocking White: Piece of Ache
Energien og den fandenivoldske attitude fejler intet. Imidlertid skæmmer for mange middelmådige parolepunksange det samlede indtryk af Shocking Whites anden plade, om end Aarhus-bandet har taget et godt skridt i den rigtige retning siden debuten.
Friends: Manifest!
Brooklyn-bandet Friends sætter gang i gadefesten med deres debutplade, som både er funky og cool på den helt afslappede og ubesværede måde.
Dana Buoy: Summer Bodies
Dana Buoy er blevet forelsket og har været på selvrealiseringsrejse i Thailand, og det er der kommet en optimistisk, sommerlig og temmelig jævn omgang dreampop ud af. Men selvom Summer Bodies af og til bliver lige lovlig let og poppet, vil den helt sikkert være et succesfuldt soundtrack til de lyse nætter og små og store sommerromancer.