Vetivers femte album, The Errant Charm, byder på vellydende sange, der dog er indhyllet i et irriterende slør af soundscape-synth, chorus og rumklang.
Plader
Magnuson: Crash of Cassini
Hr. og fru Magnuson fra Los Angeles er klar med nyeste skud på pladestammen. Crash of Cassini er spækket med skramlet og iørefaldende rock. Der er spilleglæde for alle pengene, men desværre også en del mangler.
Lukestar: Taiga
Roskilde-aktuelle Lukestar fortsætter deres opbyggelige indierock fra det forrige album, vulkanpladen Lake Toba, omend udtrykket er blevet endnu mere ufarligt og endnu mere Mew-klingende.
Fink: Perfect Darkness
Finn Greenall spiller ikke på nogen særheder. Han spiller kun på sin guitar og gør det, så det varmer i maven. Perfect Darkness kan meget vel gå hen og blive det bedste album af sin slags i 2011.
Eleanoora Rosenholm: Hyväile minua pimeä tähti
En urovækkende og dansabelt dyster science fiction-symfoni om en forstadsseriemorder. Tag en tur igennem kaninhullet med den skizoide Eleanoora Rosenholm.
Mandorla: …Based Upon an Idea by Mandorla
Svenske Mandorla har udgivet et dobbeltalbum, der udforsker alt fra symfonier til 60'er-rock. Desværre uden rigtig at imponere nogle steder.
Cloud Control: Bliss Release
Cloud Controls særegne lyrik og lydanvendelser gør dem spændende, men det virker, som om de vil for mange ting på een gang, og det får Bliss Release til at stikke ud i for mange retninger.
Planningtorock: W
Hun startede med violinen og blev senere grebet af den elektroniske popmusik. For 10 år siden flyttede hun til Berlin og startede sit pladeselskab. Nu kommer hun med endnu en elektronisk udgivelse, der har sine styrker, men desværre ikke imponerer synderligt.
Washed Out: Within and Without
Washed Out byder på chillwave, der ikke just er løbet ud i sandet, men bestemt heller ikke skaber bølgegang. Et gedigent sommer-baggrundstrack af poppet nostalgi, skrøbelig electronica og bølge på bølge af synth.
Twice the Zorro: Manifesto del Zorro EP
Iklædt electrofunderet indiepop viser Twice the Zorro, hvordan man får modsætninger til at danse sammen. Her er der plads til både at grine og græde. Desværre kan det derfor nogle gange være svært at vide, hvad man skal.
Serengeti: Family and Friends
Ustemte klavertoner, nærmest slibende eller hvæssende strygere holdt helt i mol og Yoni Wolfs ustemte guitar er det første, man møder på Family and Friends. Det her er indiehiphop, når det er fedest.
Fucked Up: David Comes to Life
Hvis du ikke tidligere har hørt en 78 minutter lang rockopera, har du her chancen. Fucked Up er klar til at banke dine trommehinder ind med en alternativ og ikke mindst veludført rockoplevelse.
Blue Scholars: Cinémetropolis
Den dynamiske Seattle-duo er atter på banen. Denne gang kan man forvente storslået, sommerlig hiphop, hvor Sabzi og Geo går i en ny spændende retning.
Bernhoft: Solidarity Breaks
Bernhoft imponerer efter sigende live, men på albummet Solidarity Breaks flyder flødeelementer sammen til en ubestemmelig soulmasse.