Et lyksaligt og lidende tilbageblik fra grænselandet mellem drøm og virkelighed, indsvøbt i lige dele mindelser og fabuleren. Sådan er Halcyon Digests dagsorden og takket være Bradford Cox’ auteur-stok, udgør dens tre kvarter en betagende skildring.
Plader
Philip Selway: Familial
Der findes nyskabende og skelsættende udgivelser, og der findes også anonyme og middelmådige. Philip Selway kan nu bryste sig af at være en del af begge lejre.
Treefight for Sunlight: A Collection of Vibrations for Your Skull
Har man stillet ind på P3 over sommeren, er det nærmest utænkeligt, at man ikke er stødt på den isvaffelsøde "Facing the Sun". Men Treefight for Sunlights debut har langt mere at byde på, både af store musikalske opsætninger og skarpe tekster.
Chimes & Bells: s.t.
Der kan ske meget under påvirkning af droner. Jeg lukker øjnene til Chimes & Bells og bliver med Cæcilie Triers dybt rungende vokal og celloens hypnotiske gentagelser ført ind i mundens hulrum. Der er masser af rumklang herinde i mørket.
The Black Angels: Phosphene Dream
På The Black Angels' tredje album har Texas-bandet fundet en lidt mere kompakt og strukturel lyd, uden at det er blevet kedeligt. Pladen indeholder desværre også nogle af de børnesygdomme, som har forhindret det helt store gennembrud.
Sky Larkin: Kaleide
Leeds-bandet fortsætter ufortrødent deres energiske rockstil med større succes end på debuten.
Minus the Bear: Omni
Minus the Bear har muligvis evnerne til at skrue en fin melodi sammen, men desværre drukner det i numrenes for mange forskellige passager, ubehjælpsomme tekster og et alt, alt for produceret lydbillede.
Get Cape. Wear Cape. Fly.: s.t.
Get Cape. Wear Cape. Fly.s seneste udspil er kaleidoskopisk i sit udtryk, men mangler overbevisning og kant.
Autechre: Move of Ten
Autechre virker lidt ufokuserede på Move of Ten. Pladen indeholder dog enkelte rigtig gode numre af både underlig og mere tilgængelig støbning. Lyden er umiskendeligt Autechre: industriel, glitchet og digital.
Glasser: Ring
Cameron Mesirows electropop-soloprojekt byder på en rejse ind i en minimalistisk og eksperimenterende verden. Glasser tager med Ring musikken og lytteren i mange retninger. Måske for mange.
Chief: Modern Rituals
Chief hugger og hakker sig gennem 70'ernes USA. Det gør de ret godt, bortset fra at de glemmer at bringe sig selv med ind i projektet, og det trækker en ellers udmærket debut lidt ned af rangstigen.
The Charlatans: Who We Touch
The Charlatans er tilbage på banen med et varieret album, der dog ikke begejstrer lige vildt hele vejen.
Maximum Balloon: s.t.
Navnet på David Siteks soloprojekt står godt mål med de ligeledes oppustede forventninger til projektet. Med 10 skæringer og 10 vokalsolister leverer han til dels varen, selvom den visse steder drukner i flødeskumslyd.
Twin Sister: Vampires with Dreaming Kids/Color Your Life
Mød et Brooklyn-baseret indieband, der er helt tossede med opknappede skovmandsskjorter og overbelyste polaroider – men hold det ikke imod dem, for deres hypnotiske indiepop går rent ind.