Der skal mere end to hjerneblødninger til at slå Edwyn Colins ud. Losing Sleep beviser, at den aldrende skotte stadig har masser at byde på.
Plader
Teitur: Let the Dog Drive Home
Det nye udspil fra den dansk/færøske nationalskjald er hyggeligt, harmløst og ret kedeligt. Det vil næppe skaffe ham nye fans, men de gamle skal nok blive tilfredse.
Magic Kids: Memphis
Advarsel: Der vil i det følgende forekomme overraskende mange madmetaforer, når musikkens svar på fuldfed flødeis her vurderes.
Antony and the Johnsons: Swanlights
Antony har bevæget sig nærmere jordoverfladen og præsenterer med Swanlights et album, der ikke synes at finde den helt rigtige balance mellem drama og indhold.
Some Speak of the Future: Fall/Run EP
Fall/Run er ikke ligefrem en udgivelse i originalitetens tegn, men de indadvendte, melankolske sange fremstår alligevel særdeles stærke for lytteren med hang til det eftertænksomme.
Blonde Redhead: Penny Sparkle
Efter mere end fire års genopfindelse af sit udtryk er trioen Blonde Redhead nu tilbage med et nyt album, en ny lyd – og alt for mange muligheder for at fare vild.
Mimas: Lifejackets
Lifejackets er tro over for Mimas' gamle lyd, samtidig med at den introducerer nye udtryksformer til bandets univers. Pladen syder af energi, skrig og skrål blander sig i indie-postrock universet, og der er kun små skønhedsfejl hist og her.
Murder: Gospel of Man
Her gik man og troede, at man endelig kunne få skovlen under Jacob Bellens, der med alle sine jern i ilden da snart må lave noget decideret bras. Men heller ikke denne gang, for selvom det kræver tid at opdage det, viser Murder formidabel form med Gospel of Man.
Kiloton: Language Lost
På sit debutalbum, Language Lost, arbejder Mads Weitling alias Kiloton med en eksperimenterende og ambient klingende afart af elektronisk musik, som vækker mindelser om især østrigske Fennesz.
Aedra: No End/Open End
Komplekse sammensmeltninger af forskellige lydbilleder og den passionerede form, musikken præsenteres i, definerer Aedras lyd som opsigtsvækkende og betagende, og det er absolut værd at stifte bekendtskab med dette tunge og atmosfæriske udspil.
Neil Young: Le Noise
Neil Young genopfinder ikke sig selv, men det er mange år siden, det aldrende (65 til november!) koryfæ har lydt så fri for rust og kunstnerisk relevant. Le Noise er ikke et betingelsesløst mesterværk, men lover særdeles godt for fremtiden.
The Vaselines: Sex With an X
The Vaselines er tilbage efter 20 års pause. Duoen med de bittersøde rocksange giver et bud på, hvordan de lød for to årtier siden. Det er fint pakket ind, men selv ikke den skarpeste make-up kan skjule, at de er blevet ældre.
Abe Vigoda: Crush
Med albumudspil nummer fire har de californiske tropepunkere fra Abe Vigoda lavet en plade, der prøver på utrolig meget, men mislykkes med endnu mere.
CEO: White Magic
Eric Berglund kender vi nok bedst fra det fremragende pop-orkester The Tough Alliance. Nu er han klar med sin solodebut, der formentlig vil glæde både tidligere fans og dem, der kommer til.