Med Two Door Cinema Clubs debutudspil er der dømt dansabel indiepop til solen sniger sig op, så smid skovskjorten, gem emomasken væk, og fest, fest, fest!
Plader
Ent: Welcome Stranger
Ents cover forestiller falmede scenarier med marker, træer, blomster, får og to kælende æsler. Musikken består også af mange forskellige flader, hvor elektronik blandes med vokalharmoniske duetter og akustiske elementer – æslerne er dog svære at finde.
Natural Selector: s.t.
Tag en velkendt technofreak, en døsig ambientnørd og en mediekendt multikunstner. Giv dem lyst til at lave en plade sammen, og luk derefter op for Natural Selectors univers.
Hot Chip: One Life Stand
Med et arsenal af blottede følelser siddende uden på cardiganen og mere kontrol over deres virkemidler end nogensinde før forfølger Hot Chip den store kærlighed på deres hidtil bedste og mest helstøbte plade.
Mit Nye Band: 2004-2009 Vol. 1 & 2
Med to udgivelser fra Mit Nye Band, der minder så meget om hinanden, at de er så godt som uadskillelige, fastholder Escho sit usædvanligt høje niveau.
Johnny Cash: American VI: Ain’t No Grave
Lige til det sidste var den sortklædte country-legende aktiv. Hans sidste udspil lyder som en mand, der står på kanten af graven med et smil på læben.
The Dolly Rocker Movement: Our Days Mind the Tyme
Her er schwung, lsd-uld og forulykkede folkevognsrugbrød. 30 år tilbage i tiden til en ordentlig omgang psykedelisk folk, der redder liv i Korsør.
Efterklang: Magic Chairs
Efterklang har bøjet deres virkemidler således, at de mere end nogensinde før lyder som et typisk populært indieband. Heldigvis gør de det så godt, at Magic Chairs alligevel er en fin plade.
Ginger Ninja: Wicked Map
Ginger Ninja har været udsat for noget, som minder om hype i løbet af det sidste år. De holder, hvad hypen har lovet: friskfyragtig dansabel electrorock/-pop. Men mere har de altså ikke rigtig at byde på.
Marie-Louise Munck: The Birds Fly Up
Tidligere Amstrong- og Antenne-sangerinde Marie-Louise Munck har kreeret et album, der i høj grad hviler på den stærke vokal. Samlet set er det dog en for ensartet oplevelse.
Shout Out Louds: Work
Det tredje studiealbum fra svenskerne byder på middelmådighed, og de numre, der er med til at hæve albummet mod det bedre, er i undertal.
Adam Green: Minor Love
Nye toner, gamle problemstillinger. Adam Green er stadig 'crazy but not funny', og selv i en mere stram, styret instrumentering kører det lidt af sporet for en gut, der egentlig fortjener bedre, men bare ikke evner at få det formidlet.
Tom McRae: The Alphabet of Hurricanes
Tom McRae laver musik til dage, hvor man føler sig varm om hjertet og måske lidt hyggemelankolsk. Ikke til de dage, hvor ens kyniske side kun kræver originalitet.
Portico Quartet: Isla
Portico Quartet leverer på Isla velkomponeret og stemningsmættet loungejazz. Der blandes både eksotiske ingredienser og krautrock i gryden, så electronica- og rockfolket kan godt springe på her.