Enhver musikinteresseret litterats hedeste drøm: Julia Holter er tilbage med endnu et stærkt konceptuelt værk, der er bedst i de dvælende øjeblikke, når det ikke prøver for hårdt at være avantgardistisk kunst. Ikke egnet til ubekymrede feriedage, men bestemt et helstøbt album, der vinder en lille smule mere ved hvert lyt.
Damernes ven J. Cole er ude med sit andet album, Born Sinner, hvor han viser, hvorfor Nas og Jay-Z har sagt god for ham.
Mark Lanegan er atter klar med et spændende samarbejde. Den snart 50-årige dunkle crooner har nu den britiske multiinstrumentalist Duke Garwood som co-pilot på Black Pudding. Lanegans havdybe, vibrerende stemme suppleres elegant af Garwoods guitarspil, der på en og samme tid er skramlende upræcist og drømmende tight.
Perils From the Sea byder på et flot samarbejde mellem sangskriveren Mark Kozelek og multiinstrumentalisten Jimmy LaValle. Ord- og detaljerige fortællinger omfavnes af varme, varierede elektroniske toner i et roligt, melankolsk univers.
Lust for Youths tredje pladeudspil, Perfect View, er en kedelig, repetitiv omgang synth(pop?), der hverken formår at opmuntre til dans eller inspirere en spændende lytteroplevelse.
Ulige Numre bærer tidens tern og skriver om storbyens små oaser, men i sidste ende er det hele bare ingenting og festfyld.
Den stenrige rapveteran har fundet sammen med Timbaland på Magna Carta Holy Grail. Pladen byder ikke på særlig meget nyt eller overraskende, men jævn rap med gode beats, der peger mere tilbage end frem.
I løbet af to år kan meget ske. Det må man sande efter at have lyttet til Washed Outs opfølger til 2011-succesen Within and Without. På Paracosm er instrumenteringen mere analogt orienteret og lydbilledet mere konsistent. Resultatet heraf er kreationen af et enormt helstøbt drømmeunivers.
På sit tredje album nedtoner den britiske duo både eksperimenterne og ekstasen. I stedet zoomer Fuck Buttons ind på et faretruende mørke, der udgør musikkens kerne. Slow Focus er sanseovervældende, om end ikke helt så lyksaligt medrivende som sine forgængere.
Aarhusianske Bias forsøger at flyve højt, men falder ekstremt dybt på en debut, som hverken lever op til bandets ambitioner eller lytterens forventninger.
Beady Eye med selveste Liam Gallagher i front er tilbage med deres andet udspil. Hvad man end har haft af forventninger til denne plade, så bliver de indfriet, hver og én. Det kan såmænd være meget godt, men det kan også være det modsatte.
Der var engang, hvor klaver var for nørder og børn af overklassen, og jazz var forbeholdt selvsmagende intellektuelle med rødvinsblå tænder og højhalsede bluser. Mine damer og herrer, den tid er forbi. Det ulmer i den danske jazz-undergrund, og pianisten August Rosenbaum er en af frontløberne.
Islandske Sigur Rós er på deres syvende studiealbum blevet en mand mindre, men lyden er igen vokset ovenpå sidste års ambiente Valtari. På Kveikur mødes det dystre og det smukke. Intet mørke kan afholde lyset fra at bryde igennem.
Det er fem år siden, Den Sorte Skole sidst udgav en plade. Efter en længere periode, hvor de har fokuseret på koncerter, er de nu tilbage med lektier til alle, der vil undervises i musikkens mange aspekter. Hiphop-elementet er næsten forsvundet og er erstattet af en trippet rejse ud af kroppen og ind i et dystert univers uden for tid og sted.
