The Brazierlights in the Windows seneste ep er fattig på sange, men rig på originalitet, og det på trods af at bandet ikke er bange for at lyde som deres forbilleder.
Plader
Postiljonen: Skyer
Dreampop er det nye sort, og alt er glat og lækkert i Postiljonens lyserøde drømmeland. Nyd det for feel good-faktoren og de solide guilty pleasure-kvaliteter, men forvent ikke de store kunstneriske udskejelser. Et glimrende popalbum, selvom holdbarheden er tvivlsom.
Salvia Plath: The Bardo Story
Michael Collins er under nyt navn mere retrospektiv, mindre eksperimenterende og akkurat lige så psykedelisk. På trods af gode melodier synes hans neopsykedeliske poprock på The Bardo Story desværre både uinspireret, ufærdig og usammenhængende.
OOFJ: Disco To Die To
OOFJ's debutplade Disco to Die to er lige dele film noir, synth-pop og Portishead-lignende sangerinde i en sort/hvid og stiliseret indpakning. Det er ikke lige så spændende, som det lyder.
Lightning Dust: Fantasy
Lightning Dust har på deres tredje plade, Fantasy, begået endnu et stilskift. Denne gang har duoen fortabt sig i synthesizerens verden og leverer en plade, der på trods af nogle få højdepunkter fremstår både idéforladt og karakterløs.
Grant Hart: The Argument
Med 20 små perler af perfekte indiepop-sange omsætter Grant Hart på The Argument John Miltons episke digt "Paradise Lost" til musik. Og selvom det måske kan lyde højpandet, så er resultatet både ligefremt og fængende i en grad, der får Undertoners anmelder til at gøre knæfald i støvet.
Baths: Obsidian
På Obsidian lyder Baths umiskendeligt som sig selv, om end udtrykket er en kende anderledes. Lyden er mere organisk end på debuten, og lyrikken er præget af dyb melankoli. Hvor førstnævnte fungerer upåklageligt og mest af alt åbner op for en større og udtryksfuld lyd, er teksternes tristesse en kende mere svingende.
Taragana Pyjarama: Nothing Hype
Med rekordfart er Taragana Pyjarama blevet et af de mest lovende elektroniske navne herhjemme. Minialbummet Nothing Hype udmærker sig med sin legesyge tilgang, der i de bedste øjeblikke udfordrer lytterens forventninger, men som mest af alt er et hæderligt mellemspil inden næste fuldlængdealbum.
Ulvetimen: s.t.
Med sin fine debut-ep får de aarhusianske ulve mørket til at trænge sig på.
Sinusstøv: Cellular
Det danske electronica-projekt Sinusstøvs opfølger til deres roste debutalbum Lava har fået titlen Cellular og er på gaden i disse sommerdage. Den lille ny gemmer bestemt på stjerneklare øjeblikke, men desværre også uinspirerede passager, der ikke fænger.
Jon Hopkins: Immunity
Jon Hopkins maler med helt egne farver fra sin brede palet og har i Immunity lavet en af de bedste elektroniske plader i mands minde.
The Kissaway Trail: Breach
På det seneste udspil fra Kissaway Trail er de storladne armbevægelser skubbet lidt i baggrunden til fordel for leg med støjens dynamik. Det klæder deres iørefaldende poprock forbløffende godt.
PRE-Be-UN: Clean Spasms
Nicolai Kleinerman byder i soloprojektet PRE-Be-UN på en underholdende, let syret og til tider frustrerende omgang hypnagogisk pop. Hans andet album udfordrer med sine mange lag og belønner i sidste ende den nysgerrige lytter.
Pinkunoizu: The Drop
Danske Pinkunoizu har udgivet et fremragende andetalbum, der bobler i polyrytmer og hyppige hooks.