Den 12. august valgte den amerikanske duo Gauntlet Hair at gå hver til sit. Inden da nåede bandet dog netop at udsende sit andet album. Stills er en noget mere rocket og ligefrem plade, som dermed bryder med den klassiske psychpop-inspiration fra forgængeren. Det overordnede udtryk er imidlertid en kende ufokuseret og kun mildt mindeværdigt.
Mens vi venter på et nyt studiealbum fra kongerne af introvert indiepop, Belle and Sebastian, får vi en samling af b-sider fra de sidste 10 år. Niveauet er gennemgående højt, og flere numre kunne snildt have været a-sider, men nytilkomne lyttere bør starte et andet sted.
Someone Still Loves You Boris Yeltsin forlænger sensommeren med godt 30 minutter via en hulens masse lækre guitarfigurer, synthstrofer, håndklap og sing-a-long-uh-uh- og -la-la kor på deres fjerde udspil. Så på med solhatten og frem med luftguitaren.
Efter Vetos nye ep fra foråret og samarbejdet med Rune RK (under navnet Kölsch), som kastede et mindre hit af sig sidste år, er Troels Abrahamsen tilbage på egen hånd. Fri af pladeselskabers kontrol har han taget skridtet fuldt ud og præsenterer sin nok mest personlige plade til dato.
Georges Verts debutplade er en samling synthdrevne numre, som genkalder italodisco og uden at være voldsomt fascinerende dog har en del gode kvaliteter.
Matthew Cooper alias Eluvium forsøger at hive dig ud af mareridtet på en kærlig, men også for langsommelig og omstændig facon.
Radiovært, satiriker, fotograf, selvlært skuespiller, hiphopper, triphopper og nu også fuldblods-singer/songwriter. Peder er ude med sit tredje soloalbum, hvorpå han udbygger perlerækken af talenter med en hel plade dedikeret til solosang. Kan stemmen bære i de dystre og melankolske produktioner?
Med en stemme, der rummer lige så meget livserfaring som Tom Waits', og efter adskillige års verseren på alverdens musikblogs udgiver King Krule sit debutalbum i en alder af bare 19 år. En debut, der trods enkelte produktionsmæssige fejlprioriteringer går balancegangen mellem relevans og avantgarde som kun sjældent set før.
Disappears' seneste plade er en kombination af postpunk, krautrock og støjrock, der består af mange gode elementer, men ikke imponerer voldsomt.
Desværre er der intet nyt under solen på Franz Ferdinands fjerde plade, Right Thoughts, Right Words, Right Action, som udelukkende lykkes på grund af skotternes solide håndværk.
Sidespring er den første lp fra duoen og ægteparret Suns of Satan, men en ambitiøs tilgang til produktion og lyrik kan ikke skjule, at sangene er svage.
Med det syv numre lange minialbum Sweet Amazer fejrer den japanske gruppe The Penelopes deres 20-årsjubilæum. Inspirationerne er åbenlyst vestlige og tenderer i mange tilfælde til at være ganske klichéprægede, men frontmanden Watanabe formår med sin japanske accent og skæve røst at charmere lytteren på en sådan måde, at albummet overlever gruppens ellers temmeligt bemærkelsesværdige uopfindsomhed.
Japansk-californiske GRMLN har sendt debuten Empire ud til folket. Det bliver til ni korte, skramlede og distortede numre, der ikke byder på det helt store.
The Dodos har på deres femte udspil smidt freak-folkens avantgardistiske klæder og kreeret et solidt og harmonisk indierockalbum.
