Gary Levitts Setting Sun-projekt forbliver i vante rammer på hans seneste udspil, men rammerne forbliver for familiære på trods af forsøget på at sprænge dem.
Skribent - Anders Peter Gaardbo
Pins: Girls Like Us
Engelske Pins er rejst langt for at finde en lyd, der passer dem, men at gode plader er hårdt arbejde, lader til at være gået bandets næse forbi.
Califone: Stitches
Califones seneste plade bringer ikke meget nyt med sig, men som sangskriver er Tim Rutili stadig i topform, og hvis man lader sig inddrage i hans triste beretninger, er der masser at komme efter.
Bob Dylan, 16.10.13, Falconer Salen, Frederiksberg
Bob Dylans utilregnelige koncertopførsel resulterede i en blanding af parodi og selvfornægtelse i Falconer Salen.
Braids: Flourish // Perish
Canadiske Braids har på sit seneste udspil givet endnu mere plads til computerproducerede beats og synthesizerklange. Selvom forbillederne er mere end tydelige, er den nye retning ikke uden kvaliteter.
White Lies: Big TV
White Lies' seneste udspil er blevet til oven på en tiltrængt pause, men Harry McVeigh er desværre ikke kommet ud af tænkeboksen med meget andet end de samme, gamle, fortærskede idéer.
Suns of Satan: Sidespring
Sidespring er den første lp fra duoen og ægteparret Suns of Satan, men en ambitiøs tilgang til produktion og lyrik kan ikke skjule, at sangene er svage.
The Brazierlights in the Window: Break EP
The Brazierlights in the Windows seneste ep er fattig på sange, men rig på originalitet, og det på trods af at bandet ikke er bange for at lyde som deres forbilleder.
Bias: Biased
Aarhusianske Bias forsøger at flyve højt, men falder ekstremt dybt på en debut, som hverken lever op til bandets ambitioner eller lytterens forventninger.
Mescalin Baby: s.t.
Mescalin Baby ignorerer advarsler om "den svære toer" og leverer et album, der, når det fungerer, byder på solid, simpel rockmusik.
Editors: The Weight of Your Love
Engelske Editors vender på The Weight of Your Love tilbage til rødderne og formår glimtvis at finde sig selv, men pladen er symptomatisk for deres karriere efter debuten.
Noah and the Whale: Heart of Nowhere
På Noah and the Whales fjerde udspil udfordrer bandet igen deres egen lyd, men sangskriver Charlie Finks sange er både trættende og forudsigelige.
Vampire Blow: Unicorn
Københavnertrioen Vampire Blows debut Unicorn har tempoet i orden og guitarerne siddende tilpas langt nede om hofterne, men den indfrier ikke løfter om et vitalt skud garagerock, og resultatet er i sidste ende kedeligt.