Plader

Faultline: Your Love Means Everything

Skrevet af Mikkel Mortensen

Ben Christophers-produceren David Kosten har inviteret bl.a. Michael Stipe, Wayne Coyne og Chris Martin indenfor i et semi-elektronisk univers, der sine steder er fyldt med imponerende skønhed.

Engelske David Kosten er mest kendt som producer på Ben Christophers’ to albums, men hvad de fleste ikke ved er, at David Kosten også selv udgiver plader under navnet Faultline. På debutalbummet Closer Colder fra 1999 blandede han klassisk musik med electronica, og det var vist de færreste, der regnede med, at han ville få sin musik ud til et større publikum. Men så blev han signet på Warners Blanco Y Negro-label, og derefter inviterede han en række yderst spændende vokalister indenfor i studiet. Blandt disse er Coldplays Chris Martin, Flaming Lips’ Wayne Coyne, R.E.M.s Michael Stipe samt den relativt ukendte Jacob Golden, og det har resulteret i et album, der blander eksperimenterende instrumental-musik med regulære sange.

Der er selvfølgelig en del, der allerede har sammenlignet Faultline med James Lavelle og DJ Shadows famøse UNKLE-projekt, men det er helt forkert. Faultline og Your Love Means Everything handler ikke om en chef for et hipt label, der gerne vil vise, hvor mange celebre kunstnere han kender. Det handler i stedet om at skabe smuk og vedkommende musik, og det er netop, hvad Your Love Means Everything er.

Der er bestemt mindre vellykkede ting på albummet, men det skyldes også, at David Kosten ikke satser på det sikre. Han tør eksperimentere, og når man gør det, så går det sommetider galt. Det gør det også her, som på den tomt buldrende “Missing” og den tomgangs-agtigt dystre “Sweet Iris”. Omvendt går det også, hvis man har talent, godt, og det gør det på den glasklart stilfærdige “Your Love Means Everything Part 1”, der åbner albummet på smukkeste vis. Også uptempo-nummeret “Clocks” er med sine perlende guitarlinier og fremadrettede trommer en positiv oplevelse, hvilket man bestemt også kan sige om det stilfærdige “Lost Broadcast”, hvor den tidligere The Verve-guitarist Nick McCabe medvirker.

Men det er, når de rigtige sange kommer, at det for alvor bliver godt, såsom “The Colossal Gray Sunshine”, hvor Wayne Coyne med sin spinkle stemme er med til at fremmane noget, der mest af alt minder om en begravelsesmarch spillet af Beach Boys. Eller når Michael Stipe lægger stemme til “Greenfields” – en hypnotisk, futuristisk folksang anno næste århundrede.

Jacob Golden (hvis debutalbum, Hallelujah World, også blev produceret af David Kosten) låner sin helt fantastiske Matthew Bellamy/Thom Yorke-agtige stemme ud til det smukke “Bitter Kiss”, en ballade af næsten overjordisk skønhed, kun understøttet af en akustisk guitar og David Kosten’s elektroniske underlægning.
Endnu bedre bliver det faktisk, da Chris Martin dukker op på “Your Love Means Everything Part 2”, der slår sin tvilling med mindst et par længder, og den helt igennem fantastiske “Where Is My Boy?”, hvor Chris Martin udstiller hele sin vokale rækkevidde på allersmukkeste vis, fra det gravkammer-dystre til det himmelsk lyse. David Kostens underlægning holder sig smukt i baggrunden i versene med syntetiske beats og diskrete keyboard-lyde for så at smadre igennem i omkvædet med aggressive trommer. Mod slutningen får Chris Martin endda lov til at synge a cappella, hvor han så endnu en gang kan sætte en fed streg under, at han er én af rockens absolut bedste vokalister lige nu.

På trods af nogle af instrumental-numrenes kvaliteter er det altså sangene, der er det største aktiv på Your Love Means Everything, og man tør kun håbe på, at David Kosten har lyst til at lave et helt album med rigtige sange, for det kan blive rigtig stort, hvis han finder de rigtige kollaboratører, vel at mærke. Og så kunne han godt lige lade en vis Ben Christophers lege med næste gang. For det er egentlig ærgerligt, at han ikke medvirker her, da han så passende kunne tage revanche for den lidt skuffende Spoonface fra sidste år.

★★★★☆☆

Deltag i debat