Nyheder

Asobi Seksu aflyser koncert på Loppen

Asobi Seksu aflyser koncert på Loppenasobi-seksu

Ja, nu er det jo ikke lang tid siden, at vi annoncerede, at Asobi Seksu kommer til Loppen i december. Vi må så trække vores annonce tilbage igen, for den koncert som mange andre er også blevet aflyst. Jeg begynder at føle mig som en politimand, der hele tiden får til opgave at fortælle familier om afdøde familiemedlemmer.

Pt. findes der ingen forklaring på aflysningen, hverken på Loppens hjemmeside eller Asobi Seksus Myspace, men touren er i det mindste ikke aflyst, for de spiller i Köln dagen efter, de skulle have spillet i København.

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar