Nyheder

Fennesz klar med nyt album

Fennesz udsender nyt soloalbumfennesz

Sidste år udsendte østrigske Fennesz et album med japanske Sakomoto, som vores anmelder Jan Overgaard Mogensen var ret glad for. Men ellers har han ikke udgivet et soloalbum siden det fænomenale Venice fra 2004.

Nu er der endelig en ny plade på vej fra ham. Den hedder Black Sea og udkommer den 25. november på vinyl og den 9. december på cd via Touch.

Ifølge Pitchfork er det nye album lavet med akustiske og elektriske guitarer foruden den sædvanlige elektronik, så udgangspunktet for et godt album er der i hvert fald.

Tracklisten for cd’en ser således ud (lp-versionen har to sange færre):

1. Black Sea
2. The Colour of Three
3. Perfume for Winter
4. Grey Scale
5. Glide
6. Glass Ceiling
7. Vacuum
8. Saffron Revolution

Om skribenten

Kim Elgaard Andersen

 

Biografi:

En af mine første minder overhovedet er, at jeg sidder i min fars lastbil, der kører rundt på landevejene i Nordjylland, mens min far synger med på "Suspicious Minds" med Elvis for fuldt skrald. Der startede min symbiose med musik vist. Siden blev jeg kontrær teenager, der lyttede til grunge, og dets udgangspunkt i metal og punk blev inspiration til teenage-årenes lydspor. Siden har jeg udforsket alt mulig andet, bl.a. country, jazz, folk, hiphop og electronica, så jeg føler efterhånden, at jeg kan skimte en stor del af den afgrundsdybe rockhistorie. Jeg har tidligere skrevet for Geiger og Soundvenue og er cand.mag. i dansk.

 

Fem favoritalbum:
Bob Dylan: The Freewheelin'
Grails: Black Tar Prophecies
Pere Ubu: New Picnic Time
Nas: Illmatic
Eric Dolphy: Out to Lunch

 

Skriv et svar