Plader

Clare and the Reasons: Arrow

Der er dømt blød og finurlig pop med et strejf af mystik på Brooklyn-bandet Claire and the Reasons’ nye album, Arrow. Desværre er grænsen mellem den opfindsomme og den kedelige musik flydende.

Det Brooklyn-baserede band Clare and the Reasons har tidligere udgivet lp’en The Movie, der indeholdt bidrag fra bl.a. Sufjan Stevens, og nu er bandet så klar med albummet Arrow. Clare and the Reasons består af Clare og Olivier Manchon, og selvom navnene er franskklingende, er teksterne på engelsk. Der er imidlertid stadig noget meget fransk over såvel sangerinde Clare Manchons blide stemme som det minimalistiske og afdæmpede musikalske akkompagnement. Arrow kunne let være soundtracket til en uafhængig kunstnerisk film udspillet i et forårsromantisk Paris.

Arrow har to styrker, der gør det til et interessant bekendtskab. Den første og mest umiddelbart iøjnefaldende er Clare Manchons vokal. Den har en sart sprødhed over sig, der skaber et billede af kvinden bag, som var hun en skrøbelig tændstikfigur – og det passer rigtig godt til de minimalistiske melodier, der er gennemgående på Arrow. Ulempen er, at Clare Manchons vokal i dens dybe leje har svært ved at levere en kvalitet, der lever op til den standard, der høres, når hun holder sig i den lysere ende af skalaen; heldigvis er afstikkerne til de dybere toner en sjældenhed, som man ikke nødvendigvis bemærker som lytter.

Den anden styrke på Arrow er de på én gang finurlige og fængende melodier, der indimellem dukker op på numre som ”That’s All” og det indledende ”All the Wine”. På førstnævnte blandes næsten kammermusik-prægede strygere med film noir-dystre blæsere, i en forening der er både uventet og indbydende, og som med sin unikke karakter virker dragende på lytteren. ”All the Wine”, derimod, har en både uskyldig, eftertænksom og sorgløs stemning over sig, der er helt anderledes fra ”That’s All”, men ligeledes ikke er til at stå for.

Det, der ærgrer mig ved Arrow, er, at denne eksperimenterende og anderledes stil ikke holdes albummet igennem. I stedet finder man også en del numre, der grænser til det kedelige og uopfindsomme. Det er ærgerligt, når nu man kan høre, at Clare and the Reasons har mere end det at byde på. Det er som sådan ikke, fordi disse sange er dårlige, men set i forhold til de bedste af sangene på albummet virker numre som ”Our Team Is Grand” og ”This Is the Story” mildest talt uinteressante.

Teksternes kvalitet er ligeledes svingende, men gennemgående er de noget lunkne i det. Flere af numrene fortæller små fiktive historier, der i bedste fald er en smule interessante, men størstedelen af tiden er det tekstuelle aspekt mere eller mindre ligegyldigt. Selv den sang/historie, der er betitlet ”Murder, They Want Murder” indbyder til et gab eller to, omend titlen lover en del mere end det…

På de ene side er Arrow en spøjs blanding af nyskabende og anderledes musik med et strejf af mystik og med stort vokalmæssigt talent og spændende finurligheder. På den anden side er pladen karakteriseret ved uopfindsomhed, kedelige melodier og uinspirerende tekster. Alt i alt er det en blandet fornøjelse, og det giver en middelvurdering.

★★★☆☆☆

Deltag i debat