Koncerter

Fotoreportage: Jonathan Johansson + Indians, 10.02.12, Koncertkirken, København

Jonathan Johansson
Skrevet af Camilla Grausen

Fredag under Frost Festivalen indtog svenske Johathan Johansson Koncertkirken til en udsolgt koncert. Inden da gav opvarmnings-navnet Indians deres debutkoncert, og Undertoners fotograf var med til begge dele. Se koncerterne gennem hans linse her.

Den svenske kvalitetspopdreng Jonathan Johansson kom fredag til Frost Festival i København. Her indtog han Koncertkirken på Blågårds Plads til en udsolgt koncert. Johansson har for nylig vundet svensk P3 Guld og har netop udgivet sin nye single “Centrum” – med tilhørende video optaget i København – fra succesalbummet Klagomuren, der udkom sidste år. Fredag var han klar til at overvinde danskernes melankolske pophjerter. Som opvarmning optrådte danske Indians, og det endda for første gang i officiel sammenhæng. Indians’ “Magic Kids” har i øvrigt tidligere været ugens fredagsvideo her på Undertoner. 
Denne fredag aften under Frost Festivalen var Undertoners trofaste fotograf med og forevigede Johansson danske koncert og Indians’ debutkoncert.

Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk

Om skribenten

Camilla Grausen

Koncertredaktør og skribent
camilla@undertoner.dk
 

Biografi:
Engang for længe siden var jeg i praktik på det hedengangne musik- og filmmagasin Blender, hvor jeg kom til koncert med Mew og fik lov at anmelde Bon Jovi. Praktikopholdet, nærmere end Bon Jovi, åbnede mine øjne for musikskriveriet. Jeg har været om bord på Undertoner siden 2003, hvor jeg anmelder og skriver nyheder, men er især aktiv som koncertredaktør siden 2007 og står for alt, hvad der vedrører koncertanmeldelser. Jeg er derudover cand. mag. i Litteraturvidenskab med Engelsk & Kulturformidling.

Fem favoritalbum:
PJ Harvey: Is This Desire
The Savage Rose: s.t.
Psyched Up Janis: Hi-Fi Low Life
Björk: Vespertine
John Parish & PJ Harvey: Dance Hall at Louse Point

Skriv et svar