Den danske sangerinde og komponist Heidi Mortenson har genopfundet sit musikalske udtryk. På sin EP Mørk blander hun elektronisk og akustisk musik med mekaniske lyde. Pladens fem numre mystificeres af lyriske tekster, der viser en mere skrøbelig side af musikeren. Den danske musiker er lidt ‘spacey’ i dag, siger hun selv.
Hun falder hen i drømmende beskrivelser, når hun taler om sin plade.
At genfinde sig selv
Heidi Mortenson har indtil for tre år siden boet i Berlin. Musikken, hun lavede der, var udadvendt og upbeat – ofte møntet på liveoptrædener. Der var gang i hende, og der var gang i hendes musik.
Den 36-årige musiker havde imidlertid brug for at få ro på. Hun flyttede på landet i Danmark og vendte vrangen ud. Siddende ved pejsen med husmår og snustobak har hun genfundet sig selv og genopfundet sit musikalske udtryk.
»Det har noget at gøre med det nye sted, jeg er, og de nye overvejelser, jeg har haft. I Berlin var der meget run på og gang i tingene. Jeg spillede mange koncerter. At gå fra storby til land, fra autodidakt til skole, fra berlinerkultur til dansk kultur var svært. Til sidst var jeg langt ude og væk fra mig selv. Jeg begyndte at indse nogle ting og tog på en ‘rejse’ til at finde mig selv igen. Det er her, Mørk er blevet skabt.«
Trædeorglets pumpen
Heidi Mortensen har taget en uddannelse over fem år på Dansk Institut for Elektronisk Musik på konservatoriet, som har givet hende gode værktøjer til at udvikle musikken.
»Jeg føler, at jeg endelig kan udtrykke mig i musikken præcis med de æstetikker, som jeg har i hovedet. På mine gamle albums måtte jeg nogle gange gå på kompromis, fordi jeg ikke havde værktøjerne. Det er også mange roller at påtage sig: at komponere og indspille, at være sin egen teknikker og producer og mikse sine egne plader. Tit har man kun en eller to af de roller som kunster.«
Numrene på Mørk er delt op i A- og B-numre. A er præget af tunge elektroniske beats strøet med akustiske instrumenter som horn og cello. B er udelukkende akustisk. På nummeret “Alt i alt” (B1) er det trædeorgelets fodpumpe, der lægger beatet. »Jeg elsker mekaniske lyde,« fortæller Heidi Mortenson. »De kan også noget.« Musikeren tænker ikke i genrer, når hun laver musik. Hun tager de ting ind, som hun godt kan lide. »Og så er det, som det er, når det er færdigt.«
På dansk
Mørk er det første musik, Heidi Mortensen laver på dansk. Efter at hun flyttede tilbage til Danmark, og oplevelser og tale nu hver dag var på dansk, begyndte hun automatisk at nedfælde sine tanker på dansk. Samtidig med de første indspilninger af Mørk begyndte hun at læse digte og blev inspireret af de mange detaljer i sproget. »Det var som at finde nøglerne til en bil og så satte jeg mig bare ind og begyndte at køre.«
»Jeg har et større ordforråd på dansk. Jeg kan beskrive meget mere detaljeret. Det er, som om der opstår en ekstra dimension. Jeg har et dybere tilhørsforhold til det danske sprog, fordi jeg er vokset op her. Selvom jeg har boet i udlandet fra jeg var 19 år. Jeg fandt ud af, at jeg fik lyst til at tage mig tid til at smage på ordene og dermed udtale dem mere tydeligt og lægge tryk på bestemte stavelser. Der har været mere fokus på ordene end der plejer at være. Nok også fordi, jeg er blevet inspireret af digtene.«
Når det er mørkt
At flytte fra det hektiske liv i Berlin til Danmarks landliv skabte en ubalance, der skulle opbygges igen. »Jeg mistede mig selv og skulle prøve at komme på fode igen. Det er også det, Mørk handler om. At prøve at balancere og komme videre.«
Når det er mørkt, er det andre sanser end synssansen, der bliver skærpet. Heidi Mortenson føler, at hendes sanser blev skærpet i processen med Mørk.
»Jeg mærkede efter og indså, at noget var slut og noget nyt skulle begynde. Af én eller anden grund var det svært at acceptere. Forandring er ikke det værste. Men dét at finde balance i den kan være trættende, og at se meningen med den er altafgørende. Jeg har virkelig været hård ved mig selv på følelseskontoen. Og jeg er et væsen, der er gjort af et følsomt stof. Jeg er lettet over at være kommet ud på den anden side. Og det føles godt at have fundet et nyt afsæt.«
Numre flydende med kropsdele og ærlighed
EP’en indeholder blandt andet nummeret “Dele af kroppen”. Heidi Mortenson forklarer, at det handler om at holde fast på sig selv. »Dele af kroppen / deler sig / deler mig«, synger hun.
»”Dele af kroppen” er en metafor for en følelse, hvor man skiftevis er fattet og samlet, men også let glider væk og svæver ud et eller andet sted. Man ved ikke helt, hvor man er, hvor det fører hen. Det er noget med at skulle holde sammen på sig selv og sin mission. Hvis man ikke formår det, begynder man at falde fra hinanden.«
Heidi Mortenson har især nummeret “Et stykke mindre” kært. Det var det første nummer, hun indspillede til pladen, og derfra tog Mørk sin begyndelse.
»Jeg har lavet en video til “Et stykke mindre” med nogle rigtig flotte timelapses af galakser over Dakota, som er filmet af den amerikanske fotograf Randy Halverson. Det med at opleve musikken sammen med noget billedligt giver altid en forstørret oplevelse.«
Heidi Mortenson føler, at hun med denne EP har fundet et udgangspunkt, hun gerne vil arbejde videre på. En opfølgende EP er allerede i tankerne.