Jeg husker tydeligt en af White Lies’ første koncerter i Danmark. Det var en kold onsdag aften i marts 2009 i Lille Vega. Dengang leverede de en tight og meget velspillet koncert. De havde lige udgivet deres første album To Lose My Life og var fremadstormende på den internationale musikscene. I dag, tre år efter, har de udgivet endnu en plade, Ritual, hvor de meget dystre toner fra deres debut er blevet erstattet af stadion-inspireret rock. En kombination af disse to krydderier kan kun blive en succes af en koncert. De høje forventninger blev desværre ikke helt indfriet, og den helt store rockoplevelse udeblev i store dele af koncerten.
White Lies lagde sikkert fra land ved at spille “Farewell to the Fairground” og “To Lose My Life”, hvor bassist Charles Cave lagde en fin andenstemme. Det var dog ikke helt nok til at redde forsanger Harry McVeighs svage vokalpræstation. Det virkede som om lyden drillede ham lidt, idet ekkosekvensen på mikrofonen gjorde lydbilledet sløret i forhold til hans ellers så fremragende sangstemme. “To Lose My Life” blev efterfulgt af “Strangers”, hvor McVeighs stemme stadig blev overdøvet af bandet.
De spillede flere sange fra deres første album, hvilket også er det klart stærkeste. ”E.S.T.” blev udført lidt usikkert, og ”Death”, som ellers blev dedikeret til deres elskede danske publikum, slog desværre ikke igennem. Selv det sikre “Unfinished Business” formåede ikke at sætte gang i publikum. Først da de spillede ”Bigger Than Us” formåede White Lies at få Skanderborg med.
Det virkede så godt, at man faktisk stod og ønskede, at McVeigh sang omkvædet endnu engang. Bandet sluttede som de gjorde i marts 2009 uden ekstranumre, hvilket tilsyneladende ligger til bandets stil. Forventninger var store, men blev ikke indfriet.
