Den psykedeliske synthpunk-duo Plat∞n er på vej med deres anden ep Good For You, og vi har på Undertoner fået lov at dele video-singlen “Everything You Want”. Abrupte bevægelser, sløset vokal og støvet guitarflimmer badet i let psykedeliske farver og lys.
Strøm på Forbrændingen er klar med det endelige line-up, der byder på dansk elektronisk musik i forskellige afskygninger. Arrangementet løber fra den 19.-21. marts.
Denne omgang Singlr runder norsk mystik, asfaltgrå storbyromantik, uroskabende lydcollager, lidt demoværk und mehr.
Norske Ellen A. W. Sunde aka Sea Change excellerer udi kunsten at skrue habil, men også voldsomt tung elektronisk drømmepop sammen. Debutalbummet Breakage er en melankolsk og særdeles mørke størrelse, der trods gode momenter aldrig for alvor bliver nærværende.
East India Youth svinger en tur forbi Jazzhouse fredag den 17. april, hvormed der er lagt op til en aften med eksperimenterende, elektronisk popmusik.
Inga Copeland (tidligere medlem af Hype Williams) er på vej med sit andet soloalbum, der udkommer på en ikkeeksisterende dato.
Der er (endelig) ny musik på vej fra Antony and the Johnsons-frontmanden Antony Hegarty. Under navnet ANOHNI kommer det elektroniske album Hopelessness, der er blevet til med hjælp fra Oneohtrix Point Never og Hudson Mohawke.
En ny omgang Singlr, der denne gang vælter gennem »an enigma wrapped in a riddle«, newzealandsk drømmepop, alvorlige tekster, rolige øjeblikke og meget mere.
Paradisets Børn er David Vejen Blomqvists første udspil under eget navn. Et perfekt timet møde mellem Blomqvist og Eik Skaløes poesi og dagbøger, hvor resultatet ikke blot er en videredigtning, men også en musikalsk fortolkning af Skaløes univers. Og det er hele vejen igennem betagende og vellykket.
Bisse aka Thorbjørn Radisch er på vej med sit første soloalbum PMS, og vi har på Undertoner fået lov at dele musikvideoen til "Flux Sunrise", der er første single fra albummet. Sært dragende, med lys udenpå og mørke indeni.
Et stykke inde i 2015 bringer vi her et flygtigt tilbageblik på 2014 - et år, der bød på masser af interessant musik fra både ind- og udland. Undertoner-redaktionen har voteret og fundet frem til årets bedste plader i 2014.
Velkommen til Epicentrum, hvor vi nu og da vil samle op på en række af de mange ep'er, som vi går og lytter til. Denne gang med Catch the Breeze, First Hate og Less Win.
Med Taiga har Zola Jesus begået sit mest poppede udspil til dato og bevidst rettet sigtet efter hitlisterne. Bag den designer-arty indpakning gemmer sig nogle solide sange, men set i popoptikken er der alt for mange fillers og alt for få killers.
Det dansksprogede orkester Navneløs er klar med en ny video om melankolien, der rammer i de allerlykkeligste momenter af livet. Og så drager orkesteret på intimitetstour i oktober.
Den britiske synthpop-kvartet Woman's Hour er klar med det stemningsfyldte debutalbum Conversations, der byder på et drømmende og vellydende lydbillede. Det fungerer godt, men udtrykket bliver også en tand for mageligt og flygtigt.
Den amerikanske twee-gruppe The Pains of Being Pure at Heart er klar med deres tredje fuldlængde. De indiepoppede melodier er fængende, men en enkelt overraskelse og et par sikre skud er dog ikke nok til at redde Days of Abandon fra at være et uinteressant bekendtskab.
Lydbølgerne skvulper behageligt og bruser noget så opmærksomhedskrævende på det seneste udspil fra shoegazer- og dreampop-bandet A Sunny Day in Glasgow. Sea When Absent skurrer i det hele taget en smule i ørerne, men altid på særligt poppet vis. Og det er bare med at nyde det.
Så er det muligt at fange det kommende album What Is This Heart? fra den amerikanske R&B-kunstner How to Dress Well, selvom der endnu er nogle dage til udgivelse. Albummet er lagt ud til streaming.
Sharon Van Etten er med Are We There på banen igen med mere kuldslået kærlighed, flere bristede forudsætninger og fortællinger om overgange. En samling stærke folk- og indierocksange, hvor der ikke er nogen retfærdighed at hente.
Det seneste soloalbum fra singer/songwriteren Mirah præsenterer sig selv som et 'break-up-album' og dirrer for det meste også af intensitet. Men Changing Light stikker i mange og til tider alt for poppede retninger - veludført, men lidt for uinteressant.
