Artikler

Interviews, guides, årslister, introduktioner og meget andet.

Nyheder

Undertoner holder juleferie

Så er det slut for i år. Undertoner-redaktionen vil have fri. Den vil hygge sig, vil den. Men vi vender tilbage mandag den 3. januar, så ingen grund til at proppe sig med strygere i ren ulykkelig desperation.

Nyheder

De nominerede til Nordic Music Prize offentliggjort

Når festivalen By:Larm afholdes i Oslo i februar, udddeles Nordic Music Prize for første gang. Det er et nyt initiativ inspireret af den engelske Mercury Prize, hvor en jury udvælger det bedste nordiske album fra 2010, og vinderen af prisen kan putte 20.000 € i lommen. 50 til 150 branchefolk fra hver af de fem nordiske lande har stemt 10 albums videre fra deres eget land, som nu skal konkurrere om at komme mellem de 12 kandidater, der kan vinde prisen, når den bliver uddelt 19. februar. Hvem de 12 kandidater er, får vi at vide 5. januar. Herunder kan du se de 50 kandidater delt op i lande med Danmark først: Danmark • Under Byen: Alt er tabt • Agnes Obel: Philharmonics • Murder: Gospel of Man • Chimes and Bells: Chimes and Bells • Trentemøller: Into The Great Wide Yonder • Frisk Frugt: Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum hvor solen bor, suite • Efterklang: Magic Chairs • Sleep Party People: Sleep Party People • Fallulah: The Black Cat Neighborhood • Bjørn Svin: Browen Sverige • Familjen: Mänskligheten • The Radio Dept.: Clinging to a scheme • Robyn: Body talk • Anna von Hausswolff: Singing from the grave • Håkan Hellström: 2 steg från Paradise • Dungen: Skit i allt • The Tallest Man On Earth: The wild hunt • First Aid Kit: The big black & the blue • This Is Head: 0001 • Watain: Lawless darkness Finland • Minä ja Ville Ahonen: Minä ja Ville Ahonen • Uusi Fantasia: Heimo • Magenta Skycode: Relief • Circle: Rautatie • Paleface: Helsinki – Shangri-La • Stam1na: Viimeinen Atlantis • Jenni Vartiainen: Seili • Pariisin kevät: Astronautti • Jo Stance: Jo Stance • Yona Pilvet: liikkuu, minä en Island • Blood Group: Dry Land • Kimono: Easy music for difficult people • Seabear: We Built a Fire • Hjaltalín: Terminal • Ólöf Arnalds: Innundir skinni • Jónsi: Go Do • Agent Fresco: A Long Time Listening • Retro Stefson: Kimbabwe • Jónas Sigurðsson: Allt er eitthvað • Nolo: No-Lo-Fi Norge • Shining: Blackjazz • Casiokids: Topp Stemning På Lokal Bar • Susanne Sundfør: The Brothel • Motorpsycho: Heavy Metal Fruit • Lars Vaular: Helt om natten, helt om dagen • Serena Maneesh: S-M 2: Abyss in B Minor • Lindstrøm & Christabelle: Real Life is No Cool • Kvelertak: Kvelertak • Kråkesølv: Bomtur til jorda • Enslaved: Axioma Ethica Odini

Nyheder

Fredagsvideo: Fujiya & Miyagi: “YoYo”

Folk fra underholdningsindustrien er også konkurrencemennesker. Det er ikke forbeholdt sporten. Se nu bare den ret suveræne yoyo-kunstner i Fujiya & Miyagis nye video med den passende titel “YoYo”. Han lader ikke sådan lige andre indtage scenen ustraffet, om de så er hulahoprings-akrobater, bodybuildere eller bugtalere. Sangen er fra deres kommende album, Ventriloquizzing, der udkommer 25. januar på Yep Roc. Nyd sangen og det stemningsfulde snevejr.

Nyheder

How To Dress Well kommer til Roskilde Festival

Det har været småt med begejstringen her på Undertoners redaktion over de indtil videre offentliggjorte navne til næste års Roskilde Festival. Men nu er der endelig sket noget, der får os til at stikke hovedet ud af vinterhulen og sig “huh”. How To Dress Well er nemlig blevet offentliggjort. Det er ikke noget stort navn, men det har alligevel rykket i blogosfæren og andre alternative musikkredse det forgangne år. Normalt er soul kun fedt, når det er fra før 1975, eller har en retro-følelse over sig, som bl.a. Aloe Blacc har leveret med sit fantastiske Good Things fra i år. Men der er begyndt at ske noget. Bl.a. har Sa-Ra Collective og venner kørt på med leftfield soul-produktioner de sidste par år, hvilket bl.a. Erykah Badu har nydt godt af, og ægteparret Dudley Perkins og Georgia Anne Muldrow har også vist en helt ny og kompliceret side af soul. Desuden viste XX jo sidste år, at hvid indiesoul godt kan være populær. Og det er ca. her How To Dress Well er. Tom Krell laver også afdæmpet, melankolsk soul, men gør den endnu mere distanceret med atmosfærisk produktion, der endda er lo-fi. Det gør Love Remains til et album, der kan virke utilnærmeligt i starten, men det varer ikke længe, inden den mørke dyne løftes, og man bliver lukket ind i varmen. Hvordan Krell klarer sig live, bliver særdeles spændende, så vi længes allerede nu mod dyrskuepladsen.