The Lake er en tidligere hardrock-forsanger, der forsøger sig som singer/songwriter. Og det kan høres.
Plader
Felix Kubin: TXRF
Den notoriske formskifter Felix Kubin har lagt cabaret såvel som eksperimentaltechno på hylden for en stund. I stedet foretager han et dybt dyk ind i maskinernes sjæl.
Wiley: Evolve Or Be Extinct
Evolve Or Be Extinct indeholder ikke gode nok numre til at være mere end en halvhjertet indsats for at pumpe liv i en stivnet grimeattitude og -lyd.
Waldo & Marsha: Smiling at the Ground EP
Det er på sin vis imponerende, hvordan Waldo & Marsha ikke ender som en mudret masse, hvor alt flyder sammen i udsyrede vandfarver. Ved at holde vokalerne så langt tilbage i lydbilledet, som det er tilfældet på Smiling at the Ground, risikerer man nemlig let at tabe lytterens opmærksomhed.
Echo Me: Love X Music // The Freudian Slip: Fashion/Technology // Nelson Can: s.t.
Det lille, uafhængige pladeselskab 10000 Records hylder de små konstellationer på en tripel-ep med tre up-coming bands. Et sympatisk og rimelig vellykket projekt, men niveauet er dog ikke lige højt hele vejen igennem.
Dirty Three: Toward the Low Sun
De tre australiere i Dirty Three leverer på Toward the Low Sun deres bud på, hvordan en punk-avant-garde-art-jazzplade lyder - og det er ikke helt dårligt.
Vit Päls: Nånstans ska man va
Det er en lang og opslidende oplevelse at stifte bekendtskab med Vit Päls, men ikke på den gode måde.
First Aid Kit: The Lion’s Roar
The Lion's Roar er en behagelig lytteoplevelse, der emmer af harmoni og ro. Det kan sagtens være en fordel for de to svenske søstre, hvis det er dét, lytteren leder efter. Hvis man derimod leder efter noget mere dramatisk og usødet, skal man kigge et andet sted, for det er for langt væk på dette album.
Anchorless: Every Nook and Cranny
Danske Anchorless debuterer med en herlig sommerplade. Men dens lethed falder igennem, når den spilles i stuen ved vinterskumring kl. 15 og ikke på en græsplæne med sommersol kl. 21.
Underjordisk hiphop – Oversete hiphop-plader i 2011
Hiphoppen blev i 2006 erklæret død. At retsmedicineren hed Nas, gjorde ikke udmeldingen mindre foruroligende. Måske er hiphoppen stadig død, men den er levende begravet. Her kan du stifte bekendtskab med nogle af de hiphop-plader, der ikke fik nok opmærksomhed, da de udkom i 2011.
Nada Surf: The Stars Are Indifferent to Astronomy
Nada Surf fremstår på The Stars are Indifferent to Astronomy som den tante, der i 1800-talsromaner altid sidder for sig selv til sammenkomster, ugift og uinteressant, fordi hun fik for meget uheldig opmærksom i sin hedengange ungdom og nu ikke længere har noget af interesse at tilbyde.
Windy & Carl: We Will Always Be
De mørke skyer er gledet til side hos den mesterlige guitarambient-duo, og ægteparrets nyeste plade er lys, varm og gribende smuk.
Young Magic: Melt
Kompositionerne på Melt er så gennemarbejdede, at det ikke engang mærkes, når mere elektroniske lyde træder ind i lydbilledet. De lyder blot som nogle krydderier i de store sække, der hænger fra den sære karavanes kamelrygge. Alt er akustisk og hjemsøgende som følelser af undergang og skønhed i ét. Sublimt? Ja, fandme ja.
Earth: Angels of Darkness, Demons of Light ll
Lytterens tilgang til Earths nye plade er altafgørende i forhold til lytteoplevelsen, for de mange træge og demotiverende gentagelser gør det vanskeligt at finde inspiration i bandets melankolske lydbillede. For at få noget ud af Angels of Darkness, Demons of Light II skal man være klar på at ville bruge sit eget følelsesliv som en del af oplevelsen, hvis man ikke skal give op undervejs.