Big Pink lyder som en radio, man ikke lytter til. Som Crazy Daisy på en ensom onsdag aften. Som en fest, der aldrig helt kom i gang.
Plader
Sonnenkraft: Shooting Birds in the Dark
Sonnenkraft debuterer med et ambientalbum, der lydmæssigt virker mere uddateret end gammeldags charmerende. Enkelte steder rammes dog plet lige i følelserne.
Mark Lanegan Band: Blues Funeral
Mark Lanegan bryder næsten otte års albumstilhed med en plade, der har enkelte melodiske højdepunkter, men desværre også er karakteriseret ved gammelmands-fade vokalpræstationer og en tam produktion.
CS Nielsen: Man of the Fall
CS Nielsen har sendt opfølgeren til debutpladen fra 2007 på gaden. Den nye plade er igen en opvisning i sangskrivning med indholdsrige tekster, men gentagelsen gør ikke pladen mindre vedkommende.
Crippled Black Phoenix: (Mankind) The Crafty Ape
Femte udspil fra Crippled Black Phoenix breder sig over halvanden time på et dobbeltalbum med ikke mindre end tre kapitler. Et fantastisk interessant bekendtskab.
Nór s.t.
Nórs debutalbum er et ambitiøst og originalt projekt, der både genremæssigt, visuelt og rent musikalsk står i collagens tegn.
Common: The Dreamer/The Believer
Common har selskab af No.ID, og sammen leverer de hiphop i absolut verdensklasse.
Leonard Cohen: Old Ideas
Hvad kan en krise gøre ved en gammel mand? Alt bliver krænget helt ud på Leonard Cohens nyeste udspil, hvor den dybe, dystre stemme er mere personlig end nogensinde.
Boy & Bear: Moonfire
Boy & Bear byder på et musikalsk overbevisende album, der krydser et væld af genrer og gang på gang overrasker. Ikke desto mindre holder gruppen fast på et sikkert fundament og sine rødder inden for folk- og singer/songwriter-genren.
Blunt: No Karaoke
Blunts aarhusianske fusion af reggae og metal kommer til at føles lidt for fragmenteret, selvom udtrykkene fra de respektive genrer bestemt er i behold.
Graf: Orbit #1
Den danske duos sfæriske og lettere urovækkende electronica revolutionerer ikke genren, men Orbit #1 er ikke desto mindre en fin debutplade.
We Have Band: Ternion
'Dancepunk' blev stilen kaldt, da We Have Band udgav pladen WHB. Nu er de tilbage igen, men denne gang med mere personlighed og mindre genrefusion.
Pulled Apart by Horses: Tough Love
De fire unge briter i Pulled Apart by Horses er blevet mere modne siden sidst, hvilket har resulteret i et lige så modent og gennemført album, der desværre mangler noget af den trang til at udfordre, som debuten besad.
Nikolaj Nørlund: Alt sammen, lige nu
Hvad får man, når man parrer to af landets mest bemærkelsesværdige vokaler? Nikolaj Nørlund har på sit nyeste udspil slået pjalterne sammen med Figurines' Christian Hjelm.