Man tager et slagtesvin. Og en mikrofon. Og optager dyrets vej fra fødsel til død. Til dens endeligt som måltid. Og sampler sig til et album, der balancerer fint mellem aktivisme og musikalitet.
Plader
Magnolia Shoals: Life Danced in the Flesh EP
Debut-ep'en fra danske Magnolia Shoals bevæger sig dybt ind i et både mørkt og melankolsk univers. Og den gør det godt. Rigtig godt.
Plader vi overså i 2011 (del 1)
Undertoner er kommet helskindet ind i 2012 og er klar til at se tilbage på det forgangne år. Inden vi kan løfte sløret for vores årslister, følger et par artikler om solide plader, som vi ikke fik anmeldt i 2011. Her er del 1.
Sondre Lerche: s.t.
Den norske singer/songwriter-inspirerede indierocker sender endnu et album på gaden, der ikke føjer væsentligt nyt til hans hidtidige produktion.
Ólafur Arnalds: Living Room Songs EP
Den islandske komponist har indspillet sin nye ep i sin stue, og rummets akustik er tydelig hele vejen. Det giver en særlig intimitet, som er med til at gøre de ellers til tider lidt anonyme kompositioner lytteværdige.
Dan Mangan: Oh Fortune
En blanding af folk, stadionrock og vals er, hvad Dan Mangan spiller ud med på sin tredje langspiller. Det er lidt af en overraskelse, hvis man regner med akustisk folk. Men det er nu okay.
Darkness Falls: Alive in Us
Darkness Falls skaber et atmosfærefyldt univers, der flittigt henter inspiration fra filmhistorien. De formår at skabe sange, der emmer af stemning.
Freja Loeb: Odyssey
Freja Loebs debutalbum, Odyssey, lever op til sin titel ved at føre sine lyttere med på en musikalsk rejse gennem albummets 10 dynamiske numre - uden dog at føre os trygt hjem igen. Odyssey lukker sig i en perfekt, men paradoksal åbenhed.
The Silent Section: Contour of a Passing Dream
The Silent Sections anden udgivelse er et 50 minutter langt støjmaraton, der først for alvor bliver rigtig vellykket et par kilometer før målstregen. Og resten forbliver en alt for ensformig affære.
Buraka Som Sistema: Komba
Afrodubstep! Hvis dette album er fuldt ud repræsentativt for den portugisk/angolesiske klubscene, så er det bevis på, at techno-fusionen kuduro er sprællevende, udfordrende at høre og møgberusende.
Blitzen Trapper: American Goldwing
Blitzen Trapper leverer skovmandsnostalgi på American Goldwing, der er gruppens sjette album. Med John Deere-kasketter og gammelmandsskæg fræser de ud af landevejen og sender fingerkys til glamrocken og San Franciscos hippiescene.
Mike Patton: The Solitude of Prime Numbers
Mike Patton har skabt et sammenhængende og stemningsfyldt album, der på mange måder er medrivende. Alligevel mangler man som lytter hans kendetegnende vokal til at fuldende aftrykket på pladen.
Herostratos: Featherweight
Energisk, melodisk og norsk. Herostratos disker her op med en solid omgang indierock.
Kate Bush: 50 Words for Snow
Den nu 53-årige mystiske "Wuthering Heights"-nymfe er atter tilbage med et konceptalbum, som drager lytteren med på et sandt vintereventyr med spøgelser, yetier og snemandselskov som centrale emner.