At lytte til Yann Tiersens nye album Skyline er en decideret ubehagelig oplevelse. Det er nyskabende, eksperimenterende og skubber os ud af vores komfortzone. Men er det kunst eller bare for meget?
Plader
Youth Lagoon: The Year of Hibernation
Debutalbummet fra Youth Lagoon er sommer-lo-fi-pop gået i hi. Forsag kulden og mørket, og dyk ned under den bløde dyne af støj og melankolsk teen-nostalgi.
Polinski: Labyrinths
Polinski går til musikken med store tanker om fremtidsmusik. Der er leget med synth, støj og hidsige beats. Læs, om de får ørerne i maskinen, når de giver dig maskiner i ørerne.
Someone Still Loves You Boris Yeltsin: Tape Club
Det er en hengemt, støvet og uinspirerende omvej, man bliver ledt ned ad, når man går bagom kulissen i Someone Still Loves You Boris Yeltsin.
Florence and the Machine: Ceremonials
Florence Welchs grandiose stemme har fundet sin ligemand i et overgjort lydbillede, hvor max er for lille, og kompositionens evige bevægelse mod crescendo-crescendo-crescendo er udmattende.
Atlas Sound: Parallax
Bradford Cox har begået sit hidtil bedste album under pseudonymet Atlas Sound. Parallax kandiderer meget kraftigt til at være årets bedste musikalske selskab i de mørke morgener og eftermiddage.
Wild Flag: s.t.
Med sit debutalbum under eget navn leverer Wild Flag en glæde og naivitet, der uundgåeligt smitter.
Papir: Stundum
Psych-space-kraut-gruppen Papir har med sit andet album, dobbelt-lp'en Stundum, begået en imponerende bedrift; de har lavet en syrerockplade på knap 80 minutter, der hverken lyder bedaget eller ligegyldig.
The Foreign Resort: s.t
Københavnske The Foreign Resorts ep, der bærer bandets eget navn, har set dagens lys. Lyden er fornemt poleret, men har dog et par gevaldige ridser i lakken. Gudskelov for det!
Adam Cohen: Like a Man
»Æblet falder ikke langt fra stammen,« er der et ordsprog, der siger. Det gør sig tilsyneladende også gældende i musikbranchen. Denne gang er det Adam Cohen, der prøver gå i sin far Leonard Cohens enorme fodspor.
IconAclass: For the Ones
For the Ones er for meget eftermiddags-chill og for lidt nossefyldt hiphop fra Däleks sideprojekt.
Kings in Exile: Here’s to the Future
Aarhusianske Kings in Exile spiller på samtlige af rockens tangenter på deres debutplade. Det er benhårdt, knastørt og uforfalsket rock. Men spændingen, den kniber det lidt mere med.
Moffarammes: The Eye of Horus
Ikke meget er sket, efter Affordable Hybrid er blevet til Moffarammes. For de to svenskeres lovende debut, The Eye of Horus, lyder uforandret, også selvom antallet af bandmedlemmer er blevet halveret.
Liz Green: O, Devotion!
'Devotion' betyder hengivenhed. Titlen på engelske Liz Greens debutalbum siger det hele. Green har hengivet sig totalt til en æstetik, som findes 70-80 år tilbage i tiden. Spørgsmålet er, om vi lader os rive med på hendes rejse eller føler os snydt af et inautentisk plagiat.