Stilen på Dreamends seneste udgivelse er svær at sætte en finger på. Det sære genrekog giver et interessant sammensurium, der dog desværre ikke kan bære mange af de lettere uinteressante kompositioner, der er at finde på albummet.
Plader
Klaus Lynggaard: Tålt ophold
Nyt album fra en gudbenådet brummer, der leger med ordene. Dansksproget pop/rock, når det er bedst.
Tim Kasher: The Game of Monogamy
Håndbog i parforhold. Tim Kasher udfolder monogamiets spilleregler på sit første soloudspil. Der er interessante og til tider ufrivilligt underholdende observationer, men mixet af ballader og emorock kræver en forkærlighed for det beherskede og inderlige.
Jatoma: s.t.
To danske teenagere slår pjalterne sammen med etableret dansefyr og skriver kontrakt med tysk selskab. Ret eksotisk. Og debutalbummet er faktisk ikke så skidt endda.
The Gaslamp Killer: Death Gate EP
Sammenblandingen af elektronisk hiphop, jazz og sære psykedeliske lyde, der lige så godt kunne stamme fra et gammelt computerspil udgør til sammen dj'ens nye album, der på sin egen måde er særpræget, men alligevel ikke rammer plet.
Fabeldyret: Lakonisk EP
»Ukontrollabel svinsk snak.« Nogen har gjort nogen fortræd. Kærtegn er blevet til snavs, og der er blod på hænderne. Fabeldyret leverer skarpskåret, mørk og dyster rap.
The Wong Boys: W
Frank Ziyanak og Stefan Kvamm har gravet sig endnu længere ned i deres bøvede electro-hul med deres anden The Wong Boys-plade. Mildest talt uheldigt. Men med to glimrende undtagelser.
Women: Public Strain
Women har smidt et album på gaden, der vil gøre sit godt som efterårssoundtrack. Pladen er mørk og ond, og det er tvivlsomt, om man vil kunne holde den ud, når dagene bliver lidt længere.
Stereolab: Not Music
De legendariske krautpoppere sætter karrieren i bero med en ny plade, der ikke for alvor tilføjer noget nyt til deres sublime bagkatalog. Bandets ikonisk kølige retro-futurisme er også formlen denne gang, men lyder efterhånden mere bagudskuende end fremsynet.
2Mex: My Fanbase Will Destroy You
2Mex er ude med nyt album på Sage Francis’ pladeselskab. Den teknisk dygtige og enormt produktive rapper sigter mod at skabe sin ultimative plade, der skal tage karrieren til nye højder og vise trofaste fans en mere fokuseret og moden rapper.
The Third Eye Foundation: The Dark
Efter næsten 10 års stilhed er Matt Elliott tilbage som The Third Eye Foundation. Og han fortsætter flot med den hjemsøgte, melankolske musik, han blev kendt for.
Brian Eno: Small Craft on a Milk Sea
Manden med de utallige udgivelser i ryggen og med den vedholdende vilje samt stædigheden intakt til at vælge teori før praksis inviterer på jævn improviseret soundtrack-orienteret instrumentalballade til en film, man vist ikke gider se.
The Migrant: Travels in Lowland
Emigranten vender hjem spækket med amerikansk inspirerede folkmelodier. Trods et hav af old school-instrumenter og en vægtig skæven til de store trubadurer over there er det ikke just spændende rejseanekdoter, The Migrant har i rygsækken.
Small Black: New Chain
Variationen er ikke overvældende på Small Blacks debutalbum, der bevæger sig i et behageligt synth-univers. Der er et højt bundniveau, men albummet har unægtelig et præg af anonymitet over sig, man godt kunne have været foruden.