Escho forsøger så vidt muligt at give et indblik i selskabets œuvre og sjæl. Det er som at få postkort fra en god ven.
Plader
Ike Yard: Öst
Öst, der er Ike Yards første udgivelse i 27 år, er en ep med to industrielle postpunknumre, der med held formidler en urovækkende følelse. To remix af selv samme numre trækker desværre helhedsindtrykket af udgivelsen ned.
Broken Bells: s.t.
James Mercer fra The Shins og Brian 'Danger Mouse' Burton giver den som odd couple i Broken Bells, som (under)spiller tilbagelænet lettilgængelig pop på 10 numre af høj kvalitet.
Serena-Maneesh: No. 2: Abyss in B Minor
Undertoner-yndlingene i Serena-Maneesh har været en tur i en norsk grotte. Det lyder drastisk, men lyden er aldeles bekendt, og der klatblødes lyserødt ud over den nu ganske polerede garagerock som aldrig før.
Pantha du Prince: Black Noise
På Black Noise føres lytteren nænsomt ud af drømmenes Autobahn. Udflydende klokke-knitrende elektronisk shoegazer fra en anden verden blandes med technoide houserytmer i et konstant rytmisk flow.
Lonelady: Nerve Up
Indiepop fra Manchester. Lonelady viser stolt sin debutplade frem, men desværre folder talentet sig aldrig helt ud.
The Drums: Summertime
En god blanding af 50'ernes surfrock og 80'ernes alternative musikscene manifesterer sig hos The Drums. Deres første minialbum viser lovende takter.
Kiss Kiss Kiss: Release the Birds
Kiss Kiss Kiss spiller up-tempo-rock med elektroniske elementer og synthet 80'er-feel, der holder langt hen ad vejen. Dog kunne bandet med fordel udforske andre aspekter end 'full-throttle, gang i den'-registret.
Gigavolt: Hidden Kingdom
Danske Gigavolt leverer med Hidden Kingdom et folket, eventyrligt album, der sætter drømme og tanker i gang. Indimellem er det dog på grænsen til at blive langtrukkent.
The Good The Bad: From 018 to 033
Spænd selen, knap øllen op og lad de seksuelle spændinger ophobe sig. The Good The Bad er tilbage, og farten er ikke taget af i mellemtiden – men har de samlet noget nyt op på turen?
Bjørn Svin: Browen
En af dansk electronicas grand old men er tilbage med en plade, der er mørk og alvorlig uden at være voksen på en old måde, og som er god, men uden at være decideret grand.
The Knife with Mt. Sims and Planningtorock: Tomorrow, in a Year
Musikken fra The Knifes electroopera om Darwin er nu udgivet som dobbeltalbum. Ligesom selve forestillingen er idéen god, men udførelsen mere højpandet end medrivende.
The Soft Pack: s.t.
The Soft Pack er rock i den reneste form. Ingen trommemaskiner, autotuner, programmeringer eller tilsætningsstoffer. Det er en befrielse at lytte til, især når man får serveret den ene gode melodi efter den anden.
Turbo Fruits: Echo Kid
Turbo Fruits' powerpop/punkrock-sange er ikke synderligt originale, men de er særdeles fængende, og det er grund nok til at kaste en anbefaling efter Nashville-trioens anden plade, Echo Kid.