The Eternals fra Chicago forvirrer med en temmelig ubeskrivelig udgivelse. Trommer og bas dominerer i et univers, der er lige dele electronica, postpunk og funk – med en af de mest originale sangere man kan opdrive. Det er meget egenartet og meget interessant.
Stemmen er stadig helt nærværende. Mirah skriver stadig akustisk baseret popmusik i forskellige indpakninger. Indpakningerne er dog ikke helt så spændende denne gang, og flere af sangene bider sig ikke rigtig fast.
Aberfeldy viser med deres debutplade, at de kan skrive dejlige og pæne popmelodier, men i sidste ende bliver det hele for blidt, for ømt og for kedeligt.
Amerikanske bands, der spiller stærkt britisk-lydende musik, har det med at falde i en andenrangssortering med melodier, arrangementer og det generelle udtryk, der bare ikke er lige så stærkt. Autumdivers er ingen undtagelse.
Det danske band Heartbreak Disco står bag dette udspil, som de bestemt kan være stolte af. Og hvis de arbejder lidt mere med de små skønhedsfejl, der findes på denne demo, skal de nok blive et spændende bekendtskab i fremtiden.
Da The Libertines i 2002 debuterede med Up the Bracket, var det med en massiv hype i ryggen. Denne gang skal The Libertines bevise, at de er mere end blot en døgnflue.
Garagerocken anno 2004 har nærmest udspillet egen rolle med talrige horder af intetsigende bands, der vil ride med på andres succes. Der må ske noget! Og noget sker bestemt på The Units debutudspil. Et stænk punk og aggression skydes i musikken, og pludselig har vi fat i noget interessant.
Telecast fra Los Angeles præsenterer på The Documenter EP seks fængende guitarbaserede retro-popnumre, som indimellem kan lyde som en meget poppet udgave af The Strokes. Det hele er meget elegant udført, men ender alligevel med at fremstå for pænt og ligegyldigt.
En ikke helt vellykket smagsprøve på den danske kvintets debutalbum. Bandet er ikke uden potentiale, men de har ikke den vildskab, originalitet eller melodierne, der skal få os til at glemme deres forbilleder.
Beatjongløren RJD2 har gjort det igen: skabt indbydende og eklektisk musik ved hjælp af de forhåndenværende søms princip.
Electric Turn to Me er skæv og skør newyorker-new wave med en ordentlig håndfuld forskellige inspirationer. Bandet synes at have fundet sig selv og leverer en fin ep.
Der er ikke mange uhyggelige væsner på Monster Movies selvbetitlede debut-EP. I stedet serveres en overmåde rar omgang shoegazer-pop.
The Coral beviser med en aldeles uregerlig omgang psykedelisk rock, at hypen bestemt ikke er fejlagtig.
Engelske Icarus vil utroligt gerne være komplekse. Det lykkes til fulde – ja, faktisk er deres electronica så indviklet, at det er vanskeligt at få noget ud af den.
