Ud af Mayhem-tågerne dukker Pardans op og smider en molotovcocktail på familien Danmarks spisebord.
Plader
Vince Staples: FM!
Den amerikanske west coast-rapper Vince Staples iscenesætter med sin nyeste udgivelse FM! et energisk, højtråbende radioshow, der i form af interludes danner ramme om pladens otte reelle numre. Bølgerne går højt, både i det fiktive radiostudie og på Staples’ numre, men energiniveauet får ikke opvejet for det flade musikalske landskab og de generelt set lyrisk lette udveje.
Kogekunst: Sexede
Aalborg-duoen Kogekunst byder indenfor til musikalsk legestue på deres debutalbum. Højskolesang og skramlede popsange er på menuen, men trods diversiteten lyder Sexede til tider lidt for tilfældig.
The Mon: Doppelleben
I den endeløse række af stoner og doom bands, der dyrker den tunge og distortede lyd, som bastungt rammer lytteren i mellemgulvet, finder du bandet Ufomammut, som retfærdigt har hævet sig over mange af de andre bands i det univers. Urlo, ja det hedder forsangeren i bandet, har udgivet en plade med sit eget projekt, der byder på mere end bare tunge riffs.
Matthew Dear: Bunny
Efter seks år uden pladeudgivelser under eget navn, vender Matthew Dear tilbage med en stærk clubbet electronica-plade, der på sine højdepunkter udstråler intensiv og gennemført electro-pop-energi.
Shiny Darkly: Bronze
Danske Shiny Darkly udgav deres første EP tilbage i 2012. Jeg kan huske, at jeg købte den, og efterfølgende så dem spille på Voxhall i Aarhus samme år. Det var godt. Der var en herlig fyldig lyd, der velsagtens, uden at fornærme nogen, lød som en lidt mere storladen hyldest til Joy Division. Bandet rummer stadig den del, men der er sandeligt også sket ting og sager i mellemtiden.
Georgia Anne Muldrow: Overload
Georgia Anne Muldrow har en god og groovy ting kørende for sig, men på Overload indløses potentialet aldrig fuldstændigt. Til gengæld er albummet et veldokumenteret udsnit af hendes mange talenter.
Dead Can Dance: Dionysus
Australske Dead Can Dance har begået en genreknusende hybrid af et konceptalbum om den græske gud for vin og ekstase, Dionysos, der formår at hensætte lytteren i en sær tilstand helt frigjort fra både tid og sted.
Gøggs: Pre Strike Sweep
Gøggs er en trio bestående af Charles Moothart, Chris Shaw og Ty Segall. Deres første plade udkom i 2016, og nu er de så tilbage med ”Pre Strike Sweep”. Der er fart over feltet, så vi har med en hidsig og febrilsk Ty Segall at gøre. Måske lidt for febrilsk.
Boygenius: Boygenius EP
Boygenius er et vaskeægte superband bestående af tre unge, vordende singer/songwriter-stjerner indenfor indie-rockens domæne. På trods af flere højdepunkter virker deres fælles EP dog underligt uforløst - som om helheden er mindre end dets komponenter.
Feel Freeze: Feathers & Scars
Et intelligent popalbum! Feel Freeze er frigjort, friskt og flippet, men Feathers & Scars mangler variation.
Beacon: Gravity Pairs
Den amerikanske elektroniske duo Beacon er tilbage med deres tredje album Gravity Pairs. Som album er det rigtig udmærket – atmosfærisk og forførende. Skiller man det fra hinanden, bliver man hurtigt skuffet.
Kurt Vile: Bottle It In
Kurt Vile er vendt tilbage til sin velkendte landevejs-folk efter sidste års samarbejdsalbum med Courtney Barnett. På trods af fine takter på særligt pladens første halvdel, så ender Bottle It In med at efterlade indtrykket af en kunstner, der står lidt i stampe.
Lala Lala: The Lamb
Det er fire år siden, at vi sidst har hørt noget fra Lala Lala med det borgerlige navn Lillie West, men nu er hun albumaktuel med The Lamb. Et personligt album, hvor den 24-årige sangerinde forsøge at komme tættere på den person, som hun gerne vil være – og hvis det lyder sådan her, så er det ikke helt dumt.