Placebo blev dannet for snart 20 år siden og er nu ude med deres syvende album, Loud Like Love. Albummet indeholder numre, der beviser trioens fortsatte værd, men flirten og frustrationen fra Placebos bedste numre savnes.
Plader
Sleepmakeswaves: … And So We Destroyed Everything
Kraftfuldt, hårdtslående og symfonisk. Australske Sleepmakeswaves vil og kan det hele på denne anbefalingsværdige debutplade.
Oh Land: Wish Bone
Oh Land er steget ud af jernfuglen og flakser nu rundt på egne vinger. Gudskelov for det.
Okkervil River: The Silver Gymnasium
Okkervil River besøger med The Silver Gymnasium frontmanden Will Sheffs barn- og ungdomsminder fra byen Meriden. Et vellydende, behageligt og rocket tilbageblik, der dog bliver noget kvalmt og uden bid eller kant.
Oneohtrix Point Never: R Plus Seven
Et sted mellem håndklam new age og maskinel opløsning udsender Daniel Lopatin aka Oneohtrix Point Never et nyt album. Når det lyder bedst, lyder det bedre, end Lopatin nogensinde har gjort.
Bon Homme: A Life Less Fancy
Forsangeren i WhoMadeWho er kommet lidt længere ud end til navlen med soloprojektet Bon Homme. Men han kan stadig bunde med lidt hjælp fra Lydmor.
Drake: Nothing Was the Same
På Nothing Was the Same kulminerer Drakes hidtidige karriere i et brag af et popalbum, der repræsenterer lige dele musikalsk snilde og lyrisk håndværk i verdensklasse, og vejen til den storhed, som altid har været prædestineret for ham, er hermed banet.
Spids Nøgenhat: Kommer med fred
På trods af 12 års stilhed på albumfronten er Kommer med fred egentlig ikke en nødvendighed. Spids Nøgenhats anden albumudgivelse føles primært harmløs og ufarlig, selvom der alligevel er blevet plads til enkelte syrerockperler, hvor 60'er-ånden igen får lov til at blomstre.
Califone: Stitches
Califones seneste plade bringer ikke meget nyt med sig, men som sangskriver er Tim Rutili stadig i topform, og hvis man lader sig inddrage i hans triste beretninger, er der masser at komme efter.
Yamon Yamon: UISU
Svenske Yamon Yamon er på gaden med deres andet studiealbum, UISU. En plade gennemsyret af tilbagelænet ro, der næppe kommer til at sætte verden i brand.
De Efterladte: Alvorsord og etagevask
Peter H. Olesen sidder heldigvis stadig fast i det sorte hul, hvorfra Olesen-Olesen og nu De Efterladtes melankolske hverdagshymner bliver udklækket. Det er som altid smukt, underholdende, vedkommende og velskrevet som intet andet, så det er både forståeligt og helt igennem okay, at duoen holder sig til den vante formel.
FKA twigs: EP2
Bloghype uddeles dagligt til tusinder af nye og "spændende" kunstnere. Ofte er det mest et forsøg på at komme de andre blogs i forkøbet, at morgendagens nye stjerne udråbes, men det sker, at der dukker et vaskeægte unikum op. "Water Me" blev et kæmpe internethit for FKA twigs, og resten af hendes anden ep er også mere end lovende.
Hymns from Nineveh: Visions
Hymns from Nineveh har pakket den akustiske folk lidt væk på sin tredje udgivelse. Den nye plade er til gengæld er stor, smuk og nærmest lidt overvældende. Undertoners anmelder fik benene slået væk under sig.
Tim Hecker: Virgins
Også på sit syvende album under eget navn fornyer Tim Hecker sig. På Virgins er der flere åndehuller og færre ru overflader, og den opløsning, der truede lydbilledet på Ravedeath, 1972, har denne gang bevæget sig helt ind i kompositionerne.