Jenny Wilson er hverken til at stoppe eller styre på sit nye album. Det er en stærkt personlig plade, hvor menneske og værk flyder sammen i en, i dette tilfælde, temmelig eksplosiv blanding.
Plader
Ef: Ceremonies
Ceremonies er for lang og forudsigelig. Men heldigvis optræder der også momentvise lyspunkter, hvilket redder svenske Efs fjerde studieudgivelse fra at falde helt igennem - og samtidig viser bandet som i grunden udmærkede ambassadører for postrocken.
Glasser: Interiors
Ta´på flyvetur og få en hård landing.
Pusha T: My Name is My Name
Siden Pusha T debuterede kommercielt som en del af Clipse i 1997, har han formået at forblive relevant som kun de færreste. Trods de 16 år siden debutalbummet er My Name is My Name ikke noget nostalgisk tilbageblik. Snarere er det en original fortolkning af tidens mainstream-tendenser, der dog lider en smule under ambitioner i lidt for mange retninger.
Anders Mathiasen og Jesper Elving: Meker
»Urimelig plaster. Serverer blyant under symaske.« Det er ikke ordenes mening, man skal lede efter i samarbejdet mellem digteren Jesper Elving og musiker Anders Mathiasen, for så skal man i hvert fald lede længe. Spørgsmålet er, om man kan lave en vellykket spoken word-plade med lyddigte og syntaksløse ordsammensætninger?
Hookworms: Pearl Mystics
Mindre end 45 minutters vanvittig rejse med både emotionelle op- og nedture, et skjult ungdomsoprør og psykedelisk rock i absolut topkvalitet. Pearl Mystics er en imponerende debutplade, og Hookworms er bestemt et band, der er værd at holde øje med.
Nils Frahm: Spaces
Nils Frahms nye plade er et kludetæppe af små øjeblikke fra den tyske komponists koncerter de sidste to år. Og hvilke øjeblikke. Spaces er improvisatorisk og impressionistisk - og et meget passende soundtrack til en regnfuld efterårsdag.
White Denim: Corsicana Lemonade
Corsicana Lemonade har trods et mix af udtryk den klassiske rock som den faste kerne, som det instrumentale billede kontinuerligt vender tilbage til. Det gør pladen alsidig, men alligevel fastholder bandet en troværdig stabilitet i deres lydlige udtryk.
Wooden Shjips: Back to Land
På Back To Land fortsætter de ellers så spacerockende Wooden Shjips med at udforske popgenren. Og turen fra San Franciscos trygge rammer nordpå til Oregon, har resulteret i gruppens måske mest helstøbte udgivelse til dato.
Lee Ranaldo and the Dust: Last Night on Earth
Sonic Youths svar på George Harrison er nu sat fri til at dyrke den grandiose 70'er-inspirerede rock, han tilsyneladende længe har drømt om, kraftigt påvirket af sidste års orkan i New York. Desværre er det en lige lovlig magelig dommedagsoplevelse, Lee Ranaldo and the Dust disker op med.
Sleigh Bells: Bitter Rivals
Sleigh Bells’ lyd besidder i sig selv en gimmick-værdi, der lader sig strække rigtig langt i kraft af duoens udtryksfulde attitude og kompromisløse fremførsel. Alexis Krauss og Derek Edward Miller er i fællesskab fortsat et fænomen for sig selv, hvor nærmere sammenligninger til andre kunstnere ikke har meget mening.
Psicomagia: s.t. EP
Amerikanske Psicomagicas selvbetitlede debut-ep er et imponerende sammensurium af genrer og syrede indfald og en monumental tour de force udi instrumental psychrock og fusionsmusik. Så er det sagt!
Mazzy Star: Seasons of Your Day
Folk- og dreampop-duoen Mazzy Star er tilbage med deres blot fjerde album Seasons of Your Day. Og trods en albumpause på 17 år er Mazzy Star stadigvæk Mazzy Star. Befriende og til tider nærværende, men også uvedkommende.
Teen Beams: Cathedral Volume
På Cathedral Volume leverer Teen Beams nostalgisk og nærværende dreampop, der vækker minder om den første forelskelse på godt og ondt.